Om Skoletjenesten
  • Dorte Villadsen, Skoletjenesten, Faglig leder, Pædagogisk udvikling
    Vil du vide mere?
    Kontakt Dorte Villadsen
    Faglig leder, Pædagogisk udvikling
    Tlf: 24 90 13 67
    dv@skoletjenesten.dk

Pædagogiske metoder i eksterne læringsmiljøer

De pædagogiske metoder, der beskrives her, er alle udviklet i eksterne læringsmiljøer og har derfor et særligt fokus på at anvende det fysiske miljø og genstande i undervisningen.

Alle pædagogiske metoder har til hensigt at skabe forudsætninger for, at elevernes læreprocesser og oplevelser bliver vedkommende, engagerende og motiverende i relation til det pågældende indhold i og mål for undervisningen.

Dilemma/rollespilsbaseret undervisning
Undervisningen tager afsæt i en (historisk) begivenhed og gennemføres i et autentisk historisk miljø eksempelvis en krigsbunker, et historisk levn eller et andet fysisk miljø, der på autentisk vis refererer til eller repræsenterer den historiske begivenhed.
Levendegørelse af indholdet understøttes af, at undervisningen tilrettelægges i et samspil mellem elevernes interaktion med det fysiske miljø, brug af roller (evt. med simpel udklædning) samt opstilling af dilemmaer. Samlet set former det undervisningen i en dramaturgi, der giver eleverne mulighed for at indleve og identificere sig med personer og hændelser. Det dilemmabaserede handler om, at eleverne skal løse konkrete problemstillinger, der er relateret til etisk, moralsk eller politisk stillingtagen. Et vægtigt element i undervisningen er derfor også, at eleverne gennem deres roller engageres i diskussioner, refleksioner og argumentationer.
Dilemmabaseret undervisning som pædagogisk metode baserer sig på tænkningen om, at brug af dilemmaer giver særlige muligheder for at forstå historiske begivenheder som udfaldsrum af menneskelig handlen
og kan medvirke til at styrke elevernes historiske empati.

Dilemma/rollespilsbaseret undervisning ses typisk på kulturhistoriske kulturinstitutioner, hvor historiske begivenheder danner grundlaget for iscenesættelse af den autentiske sag, som eleverne skal arbejde ud fra, men kan også anvendes i alle former for fysiske miljøer.

Du kan læse mere om metoden her

Dialogbaseret undervisning
Undervisningen bygger på en forståelse af, at meningsskabelse og kommunikation opstår og udvikles i dialog og interaktion mellem mennesker (undervisere og elever). Et dialogisk undervisningsmiljø stimuleres gennem brug af særlige spørgsmålstyper og aktiv lytning. Den dialogbaserede undervisning som den udmøntes hos Olga Dysthe, knytter sig til begreberne om autentiske spørgsmål, optag og værdsætning. Dialogbaseret undervisning er målrettet demokratisk dannelse, hvor deltagernes forskellige stemmer udgør et værdifuldt fundament for at fremme eleven som medborger i et fællesskab, der er præget af flerstemmighed.
Som metode er dialogisk undervisning ikke knyttet til et bestemt fagligt indhold og kan principielt anvendes inden for alle fag og fagområder, men synes mest velegnet og mest anvendt til læreprocesser, der knytter sig
til fortolkende og undersøgende møder med  genstande, fænomener, begreber mm. som f.eks. kunst.

Oprindelse: Den dialogbaserede didaktiske metode udspringer af den dialogorienterede undervisningstradition. I Skoletjenesten er metoden bl.a. blevet undersøgt og videreudviklet i et samarbejde med metodens ophavskvinde den norske pædagog Olga Dysthe. Dette foregik i et tværinstitutionelt Skoletjeneste-projekt ved navn: ” Museet som rum for medborgerskab” - et samarbejde mellem syv kunstmuseer og Olga Dysthe i 2012.

Du kan læse mere om metoden her:
Dialogbaseret undervisning – kunstmuseet som læringsrum af Olga Dysthe, Nana Bernhardt og Line Esbjørn, 2012

Historiske værksteder
Den pædagogiske tilgang i historiske værksteder er baseret på instruktion og brug af historiske håndværk og teknikker i rekonstruktioner af fortidens genstande og miljøer. Gennem arbejdet med de samme ressourcer, værktøjer og teknikker som blev brugt i fortiden, får eleverne indblik i det daværende samfunds muligheder og organiseringer.  Det kunne f.eks. være, at eleverne introduceres til arbejdet med at rekonstruere   vikingeskibe og arbejder med de processer, der ligger bag, som f.eks. at arbejde i egetræ med en økse eller lave tov af bast. 

Tænkningen bag historiske værksteder som pædagogisk metode bygger på forventningen om, at praktisk og kropslig ageren gennem udførelse af tidligere tiders håndværksmæssige frembringelser giver eleverne særlige muligheder for at indleve sig i og forstå historien på måder, der lejrer sig som kropslig (tavs) forankret viden og dermed både bidrager til historisk bevidsthed og medfortolker af historien.

De historiske værksteder arbejder med at anvende fagspecialisters arbejdsmetoder i undervisningen som f.eks. forskeren, håndværkeren eller kunstneren. Metoden har  delvist  ligheder med rollespilsbaseret undervisning via iscenesættelse af undervisningsrummet som virkelighedsnært.

Historiske Værksteder har sin oprindelse i eksperimentalarkæologien i Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre, og har efterfølgende udviklet og spredt sig i forskellige fortolkninger i mange af de kulturhistoriske museer i Danmark.