Om Skoletjenesten
  • Statens Naturhistoriske Museum_undervisningstilbud_skoletjenesten
  • Læs mere
    Dyk ned i tal og fakta for Skoletjenestens afdelinger og find den samlede årsberetning for videncenter for eksterne læringsmiljøer.

Statens Naturhistoriske Museum

Skoletjenestens årsberetning 2017-18.

SNM i tal 17-18 Skoletjenesten undervisningstilbud

Hent tal og figurer her

 

Statens Naturhistoriske Museum (SNM) er Danmarks nationale naturhistoriske museum, og det betyder, at Skoletjenesten har som indsatsområde både at udvikle tilbud til lærere, som tager deres klasse med til SNM, og til lærere, som ønsker naturhistoriske undervisningsmaterialer og værktøjer til brug på skolen.

Prioriteringen af digitale og onlinebaserede undervisningstilbud er stigende, og i skoleåret 2017-18 blev både tilbud til gymnasium og grundskole lagt online for på den måde at sikre, at SNM’s samlinger og forskning kan gøres tilgængelige for hele landet.

Bredden i kontakten bliver løftet, når Skoletjenesten er vært for besøgende grupper af lærere og lærerstuderende, som ønsker inspiration til deres pædagogiske udvikling i åben skole-indsatser.

Det nationale sigte bliver også forfulgt gennem netværk og kontakt med naturfagslærere. Det nationale løftes især på den årlige naturfagskonference Big Bang. SNM er medarrangør af konferencen, har en stand på messen og er desuden vært for en række oplæg, ”Nyt fra forskningen”. I konferencedeltagernes evalueringer fremhæves ”Nyt fra forskningen” som relevant og interessant, og SNM vil fortsat have ansvar for et spor på konferencen.

Partnerskaber 
Skoletjenesten har i 2017-18 samarbejdet med naturfagslærerne på Holbergskolen og indgik i dette skoleår både aftale om en gentagelse af TURBOforløbet og en aftale om et toårigt partnerskab.

Både TURBOforløb og partnerskab giver en unik mulighed for, at lærere og museumsundervisere kan være på besøg i hinandens praksisser og blive klogere på, hvordan den anden part tænker pædagogik og didaktik. Det er en stor styrke, at mødet mellem parterne har en klar målsætning om at sikre de bedste forudsætninger for eleveres læring og motivation. Det er inspirerende og oplysende at have et tæt samarbejde med lærere og få et dybere indblik i deres forståelse af naturfaget, elevernes forudsætninger og museets muligheder.

TURBOforløbet blev i store træk en gentagelse af sidste års forløb. 16 elever fra 7. årgang deltog. Eleverne tilegnede sig evolutionsteoretisk viden og færdigheder gennem undervisningsforløb og gennem møder med museets eksperter. I det efterfølgende formidlingsforløb var målet for eleverne at planlægge en event på museet for deres klassekammerater og museets almindelige gæster. Vi erfarede, at eleverne fra Holbergskolen var meget optagede af forløbet og tog deres formidlingsopgave meget seriøst.

Samarbejdet med Holbergskolens kontaktlærer var forbilledligt. Partnerskabsaftalen blev indgået med naturfagslæreren på 4. årgang, og samtlige 4. klasses-elever var på Zoologisk Museum en hel dag, og to uger senere kom museumsunderviseren på besøg i klassen på Holbergskolen. Formen, med besøg og genbesøg, fungerede over al forventning, og det var meget lærerigt for museumsunderviserne at opleve, hvor forskelligartet de tre 4. klasser og deres lærer greb forløbet an. Det faglige indhold centrerede sig om pattedyrets skelet; form og funktion og herunder videnskabelig metode, sammenlignende anatomi, observation, beskrivelse og tilpasning.

Partnerskabet åbnede mulighed for, at et tidligere udbudt undervisningsforløb, ”Skelettering”, kunne støves af. Det gav nye undervisere indblik i undervisningsforløbet og gav inspiration til kommende tilbud i det nye museums ”Grov-lab”.  

Undervisningsmaterialer og evalueringskultur
I perioden december 2017 – marts 2018 blev der i formidlingsafdelingen og Skoletjenesten på SNM arbejdet intenst med at løse en pædagogisk udviklingsopgave for Forsknings- og innovationsministeriet. Hvert år lancerer ministeriet Forskningens døgn, som finder sted over hele landet, og det rummer også et skoleprogram, som finder sted på landets biblioteker. Opgaven bestod i at udvikle en kasse med undervisningsmaterialer og vejledninger, som kunne bruges af en bibliotekar, uden meget tid til forberedelse. Materialet skulle handle om ’tid’.

Målet med aktiviteterne centrerede sig om 1) at få eleverne til at opleve de praktiske aktiviteter som indbydende og selvforklarende, 2) at aktiviteterne pirrer elevernes nysgerrighed og får dem til at tænke som en forsker og 3) at aktiviteternes indhold har fundament i naturvidenskabelig forskning. Dele af udviklingsarbejdet gav direkte afkast til undervisningen på museet i form af nye typer af praktisk arbejde, som kan genbruges i undervisningen. Men den største faglige udvikling for Skoletjenestens praksis lå i projektets evalueringsdesign. Vi anvendte en såkaldt virkningsevaluering af aktiviteterne, hvor man opstiller klare mål for aktiviteternes virkning, hvilket nødvendiggør en analyse af, hvad det kræver at kunne opnå den ønskede virkning for elevernes læring.

Evalueringen omfattede deltagerobservationer og interviews, som gav tankevækkende indblik i læreres kriterier, når de skal bedømme det faglige udbytte af et forløb. At aktiviteterne fandt sted på et bibliotek af en bibliotekar, gav os som observatører en armslængde til form og indhold i aktiviteterne og gjorde det muligt for os at få øje på flere elementer i elevernes arbejde, som vi nok er blinde for i vores egen praksis på museet. Materialet blev heldigvis overvejende positivt modtaget af alle parter, og Skoletjenestens medarbejdere har høstet mange erfaringer i forhold til undervisningsudvikling og evaluering.