Genforeningens Historie

Vi er en lille flok ældre medborgere med stor interesse i historie, der jævnligt fortæller om historien i grænselandet, som i virkeligheden går flere hundrede år tilbage.

Vi vil gerne fortælle på Folkehjem, hvordan tingene hænger sammen med Genforeningen, hvorfor man lavede forsamlingshuse sidst i 1800-tallet, hvad der egentlig prøves at blive fortalt på pladsen og meget mere. Vi tager eleverne med rundt at se med egne øjne, hvorfor der er noget, der hedder
Novemberstuen, Februarstuen, Kongesalen ...

Vi kan godt differentiere vores oplæg efter elevernes alder og udgangspunkt m.v.

Hvad får børnene ud af det?
Vi synes, at det nærmest er en forpligtigelse.

• at vi skabe gode betingelser for børnenes nysgerrighed,
• at børnene, hver gang de kører forbi eller kommer på biblioteket, tænker: Her skete der noget afgørende i historien i vores trods alt ret lille by.

Når man kommer forbi, skal tankerne være nærliggende, at det fredelige samvær mellem dansk- og tysksindede mennesker er et forbillede for mange andre i verden. Det kan lade sig gøre.

Hvad får lærerne ud af det?
Lærerne kan ”bare” komme, lytte og se sammen med eleverne, opleve historiens vingesus over stedet, med mulighed for at kunne snakke om det hele meget mere i øjenhøjde med børnene bagefter – og det hele uden at skulle forberede sig på de mange detaljer i historien på forhånd.

Hvordan kunne sådan en oplevelse på ca. en lektion forløbe?
For de mindre klasser kunne der efter ankomst være et oplæg på ca. 15 minutter om historien, derefter kigger eleverne i små grupper på de historiske nedslag på Folkehjem (evt. med et lille opgaveark, hvis dette ønskes), og i det sidste kvarter besvarer vi spørgsmål.

Alternativt, for de større klasser, kan vi holde et meget mere detaljeret historisk oplæg, hvor vi kan komme rundt om de interne uenigheder i Danmark, Slesvig Holstens særlige position i forhold til stormagterne …

Vi kan og vil godt tilpasse vores oplæg og rundvisninger, hvis I har særlige ønsker.

Det praktiske: 
Hvis vi skal lave en aftale med foredrag m.v. på Folkehjem, skal vi selvfølgelig koordinere det med Folkehjem. Så kom evt. fra starten med et par forskellige datomuligheder.

Koster det noget? 
Alle foredragsholdere gør formidlingen gratis. Udføres af Aabenraa Byhistoriske Forening. Dog vil vi altid være glade for et bidrag til Aabenraa Byhistoriske Forening, som bruger en del kræfter på at holde historien i Aabenraa levende.

De fleste giver et bidrag på 500 kr.

TILMELD: 
Kontakt: Werner Sternberg
wernersternberg@gmail.com
Tlf.: 41987276
Aabenraa Byhistoriske Forening

________________________________________________________________________________________________________________________________________

Om Folkehjem

I Aabenraa by ligger forsamlingshuset Folkehjem. Det blev grundlagt i år 1900 af Sprogforeningen. Her skulle de dansksindede nordslesvigere, eller Sønderjyder som de selv kaldte sig, kunne mødes og tale dansk med hinanden. Aabenraa var dengang en del af Tyskland, og det var forbudt for det danske mindretal at samles offentligt og tale dansk. Det var dog nemmere, hvis det foregik i et dansk forsamlingshus. Foran Folkehjem lå der i 1918 et lille parkanlæg.

I 1918 var 1. Verdenskrig, der havde kostet over 5.000 nordslesvigske mænd og drenge livet, ved at være slut. Sprogforeningen havde længe arbejdet for, at det danske mindretal i Tyskland skulle have mulighed for at stemme om, hvilket land de skulle høre til. Den 17. november 1918 var Sprogforeningens medlemmer indkaldt til møde sammen med danske vælgerforeninger fra hele Nordslesvig i Kongesalen på Folkehjem. Politikeren H.P. Hanssen præsenterede på mødet den såkaldte Aabenraaresolution. Det var et papir, der erklærede, at en folkeafstemning i Nordslesvig var mulig. Der var bare ét problem. Kongesalen og Folkehjems andre sale var propfyldte. Ikke nok med det: Anlægget udenfor var også fyldt med cirka 3.000 mennesker, der ville høre resolutionen blive læst op. H.P. Hanssen var ikke bange for at optræde for et stort publikum, og han trådte derfor ud på Folkehjems balkon og læste talen op.

Genforeningsparken er placeret præcis der, hvor folkemængden stod. Og sporene i parkens fliser skal minde os om dem. Ved nogle af fodsporene er der skrevet et navn på en person, vi kan genkende fra det foto, der blev taget fra balkonen dén dag. Personens efterkommere har bidraget med deres historier. Du kan enten lytte til interviewene eller til de korte, dramatiserede lydfortællinger, der er udarbejdet på baggrund af dem.

https://folkehjem.dk/om-folkehjem/historie/ 

FN's Verdensmål:
16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Styrke demokratiet gennem borgeres deltagelse i lokalråd, borgerpaneler m.m.
4: Kvalitetsuddannelse. Holde fokus på at få alle unge ind på ungdomsuddannelser og at fremme livslang læring.
10: Mindre ulighed. Sikre lige muligheder for alle og fremme social mobilitet og lighed i sundhed og skole.