Daddy Issues

Baggrund – Fraværet af faren i billedkunsten
Moderen fylder i billedkunsten. Hun er en ur-trope, der går tilbage til
madonnaen med barnet og har været definerende for kunsten, fra Raphaels
Sixtinske madonna til Louis Bourgeois’ modermonster. Gennem årene har vi
set den ene mor-udstilling efter den anden, mens faderen har glimret ved sit
fravær. For mens faderopgøret for alvor har fyldt i litteraturen og popkulturen,
har det ikke tilkæmpet sig den samme position i billedkunsten. Kunsten har
måske i højere grad været optaget af patriarkatet som samfundsstruktur, hvor
mænd eller det maskuline dominerer, men i mindre grad af faderskikkelsen
i konkret betydning. En påstand kunne være, at der er en indlejret angst
i billedkunsten, for at ”tage violinen frem”, eller endnu værre, for at skabe
kunst, der er ”terapeutisk”. Daddy Issues er en udstilling, der viser værker,
der i mange tilfælde ikke skyr det personlige og nære, for derved at åbne
op for spejlinger og kollektive refleksioner over faderens rolle. Udsagnet:
Det persolige er politisk, løber som en nervebane i mange af værkerne.
Daddy Issues zoomer ind på far-barn forholdet i alt dets kompleksitet: Fra
opgør til forsoning, misbrug til omsorg, idealisering og dæmonisering og alle
gråzonerne midt imellem. Gennem skulptur, maleri, film, foto og installation
kortlægger omkring 16 danske og internationale kunstnere faderskabets
landskab på godt og ondt fra 1960erne og frem, med hovedvægt på
samtidskunsten.

Udstillingen præsenterer værker af blandt andre Sarah Lucas (b. 1962, ENG), Niki de
Saint Phalle (b. 1930 - 2002, FR), Dennis Oppenheim (b. 1938 - 2011,US),
Cathy Wilkes (b. 1966, UK), Markus Örhn, (b. 1972, SE), Torben Ribe (b.1978,
DK), Henrik Olesen (b. 1967, DK), Adam Christensen (b. 1979, UK), Éva Mag
(b. 1979, RO/SE) og Paola Paleari (b. 1984, IT), Anna Munk (b. 1994, DK).

Kuratering – Værk nedslag
Daddy Issues er en slags far-teater, hvor scenen sættes for en bred vifte af
vidt forskellige udtryk, erfaringer, perspektiver og forestillinger om faderen og
de aftryk han har sat. På udstillingen vil man kunne opleve en ny installation
af svenske Markus Örhn skabt specifikt til Gammel Strands første sal. I en
omfattende scenografi og med tydelige referencer til John Boormans ikoniske
film Deliverance, 1972, blotlægger Öhrn barndomslandet Kirunas helt store
tabu, nemlig indavl og fremstiller samtidig et maskulint ideal, der for længst
er styrtet i grus. Éva Mags omfattende installation There is a Plan for This
indtager størstedelen af Gammel Strands 3. Sal. Værket består i en enorm
mængde genstande, der alle lånt fra fra Mags fars ejendom lidt udenfor
Stockholm. Her har han gennem årene indsamlet ting og materialer, som
andre har kasseret. Gennem udstillingsperioden vil genstandene løbende
blive sorteret, organiseret og omorganiseret, i et kontinuerligt og insisterende
omsorgsarbejde. Danske Anna Munk Johansen arbejder med erindringer i et
monumentalt vægmaleri, hvor både faderens fravær og nærvær manifesterer sig i maleriets udflydende arkæologi. Også Tracey Emin behandler fraværet,
i videoværket Emin & Emin fra 1996. Filmen, der er indspillet på Super 8,
viser Tracey Emin selv og faderen på en cypriotisk strand. Gennem lyden
af bølger, høres faren, der synger en tyrkisk vuggevise, mens Tracey Emin
selv reciterer et digt og afslutter: ”I love you, Daddy.” På udstillingens anden
sal vil man blandt andet kunne opleve den skotske kunstner Cathy Wilkes
installation Untitled (Possil at Last), 2013, samt maleriet Daddy Resting,
2009. Installationen Untitled (Possil at Last), 2013 er en figurgruppe
med i alt fem figurer; en far sidder bøjet over en tom flaske, omgivet af
sine børn, der afventende betragter ham. Værkets titel refererer til Possil
Pottery, en virksomhed, der i 1800-tallet frembragte noget af det fineste
porcelæn i Storbritannien. I værket indgår en række objekter, der stammer
fra udgravningen af den lukkede fabrik i 1910. Værker omhandler både et
strukturelt problem i et udsat område, men fremmaner familiens livssituation
og håbløshed som det egentlige drama.

Scenografi – Erindrings pulterkammeret
Udstillingens scenografi skabes af kunstner og scenograf Mette Hammer
Juhl, der udvikler et gennemgående udstillingsdesign, som skaber visuel
sammenhæng på tværs af de tre etager. Til udstillingen designes et rumligt
element, der forbinder enkelte skulpturelle værker og samtidig understreger
det diffuse og uudgrundelige pulterkammer, som erindring er. Møblet går
på tværs af flere rum på Gammel Strands anden sal. Her udstilles en række
skulpturelle værker, der sammenhobes og præsenteres side om side så de
til dels fremstår som selvstændige værker, men samtidig korresponderer
med hinanden. Idéen bag udstillingsarkitekturen er at skabe form for farophobning,
hvor individuelle erindringer, opfattelser og forhold sameksisterer
i en form for ”erindrings pulterkammer”. På de øvrige to etager, vil der være
reminiscenser eller delelementer fra det større møbel. Udstillingsdesignet
er inspireret af, hvordan erindring opererer; halvt ustyrligt, knopskydende,
aflejrede lag og arbitrære størrelses hierarkier.
Blandt de udstillede skulpturer er en række mindre værker af Éva Mag, blandt
andet værket Tool Box og Torben Ribes jernskulpturer, der sammenblander
modernismens universelle, abstrakte formsprog med dybt personlige billeder
af far/søn relation. I erindringsmøblet indgår også et værk af kunstneren
Kim Mejdahl: En replika af en fødselsdagskage, som Mejdahls far serverede
til en sommerfest kort før, hans liv tog en gal drejning. Sarah Lucas’ NUD
CYCLADIC skulpturer indgår også som en insisterende understrøm, der i
denne sammenhæng både peger mod det sammenfiltrede, tvetydige og
komplekse i den nære relation og mere overordnet på de patriarkalske
strukturer i samfundet.

Daddy Issues – Titlen som samtalestarter
Udstillingen indeholder lige så meget kærlighed og forbundethed, som
traume og svigt. En stor del af værkerne tager af hovedstolen og er forankret i
personlige fortællinger, mens andre har en mere nøgtern tilgang. Udstillingens
titel er altså ikke ment som en udtømmende eller retvisende beskrivelse
af indholdet. På linje med Just Kids (hvor titlen er hentet fra Patti Smiths
selvbiografiske roman) er den snarere ment, som en term, der uomtvisteligt
vil fremkalde konnotationer og skabe nysgerrighed. Begrebet ”daddy issues”
er i sig selv problematisk, idet det er blevet brugt og misbrugt i en sådan grad,
at det kan være svært at se hvad termen egentlig betyder. Derudover er det
blevet påpeget, at termen stigmatiserer barnet fremfor faderen, og dermed
ikke placerer ansvaret hos dets retmæssige ejer. Titlen kan ses som en form
for samtalestarter eller begyndelsen på en associationsrække, der samtidig
peger på temaets kompleksitet, og på hvordan sproget kommer til kort, når vi
GS skal beskrive og definere et forhold, der ofte er fuld af ambivalens.