"See, jeg er jo ikke død!" (gratis)
Undervisningsforløbet starter med, at eleverne oplever museets udstillinger, hvor de forholder sig til om H.C. Andersen lever videre i museet i dag og om de tror, han ville kunne lide museet. Han ville så gerne huskes, men kan man selv bestemme, hvad andre husker en for? Eleverne bliver også klogere på de museale fag, og hvordan vores genstande skal bevares – og hvilken betydning det har for genstandene at blive udstillet og set på.
Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med en børnepsykolog, så vi samme med eleverne bedst muligt kan navigere i de melankolske og uforløste eventyr – ligesom H.C. Andersen selv. Eleverne arbejder med eventyret gennem filosofisk dialog, hvor de eksempelvis arbejder med H.C. Andersens brug af perspektivering i eventyrene, ved at tage én karakters perspektiv.
Herefter flyttes elevernes refleksioner ud i kroppen. Gennem improvisationsøvelser i legen ”Dødens poesi” arbejder eleverne fortsat med perspektiver og rolleforståelse i behandlingen af emnet om døden.
Under undervisningsforløbet veksler formidleren imellem flere former for vidensdeling og læring. I nogle dele af forløbet skal eleverne primært lytte til formidleren, imens andre dele af forløbet består af åbne dialoger og en fælles søgen, undren og udforskning. Her er det vigtigt, at elevernes umiddelbare svar og tanker får plads. Formidleren styrer dialogen og sikrer, at forløbet skrider fremad.
Formidleren vil være tydelig over for eleverne og dig i de enkelte situationer omkring, hvorvidt eleverne skal lytte, deltage eller arbejde på egen hånd. Spørg formidleren, hvis du er i tvivl om din rolle undervejs.
Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med psykolog, Heidi Philipp og Filosofi i Skolen, Syddansk Universitet.
