Om Skoletjenesten
  • Poul Vestergaard
    Skoletjenesten
    Poul Vestergaard har stået i spidsen for Skoletjenesten siden 1989. Her kan du læse mere om Skoletjenestens organisering i dag, vores partnerskaber og undervisningsaktiviteter. I 2017 har Skoletjenesten fået en ny vision/mission og en udviklingsplan 2017-19 hen imod et videncenter for undervisning i eksterne læringsmiljøer.
  • Undervisningstilbud
    Her på sitet kan du søge på undervisningstilbud i eksterne læringsmiljøer i hele landet til både grundskolen, dagtilbud og ungdomsuddannelser. Du kan blandt andet søge specifikt på fag, emne, klasse og geografi.

Da omvisning blev til undervisning – 40 år med Skoletjenesten

Poul Vestergaard kan i år fejre 40 års jubilæum i Skoletjenesten, som han har været leder af siden 1989. Han fortæller om Skoletjenestens udvikling – fra den spæde start på Zoologisk Museum til vejen mod et videncenter for eksterne læringsmiljøer.

Da Poul Vestergaard startede sin karriere i Skoletjenesten, var det i forlængelse af arbejde som omviser på Nationalmuseets udstillinger, hvor han bl.a. anvendte konkrete flint redskaber i dialog med eleverne i Danmarks Oldtid. I dag er der ikke noget, der hedder omvisning i Skoletjenesteregi. Nu handler det hele om undervisning.

- Pointen med Skoletjenesten var fra starten, at man havde et afsæt i skoleverdenen og gik ind i et samarbejde med en konkret kulturinstitution for at skabe gode undervisningsaktiviteter, så lærere og elever kunne få et bedre udbytte af besøget, siger Poul Vestergaard, der er leder af Skoletjenesten, som han har været en del af næsten siden den spæde start.
 

En pionértid

Skoletjenestens rødder kan spores tilbage til 1970. Her startede et samarbejde mellem Biologisk Samling / Københavns Skolevæsen og Zoologisk Museum, da museet åbnede deres udstilling i Universitetsparken. Museet blev dermed det første samarbejde, som blev en del af rødderne til udviklingen af Skoletjenesten.

Biologisk Samling samarbejdede i forvejen tæt med skoler, når de udlånte udstoppede dyr til klasseværelserne og arrangerede ekskursioner ud i naturen for eleverne, og de var vant til at tænke i ekskursioner som en del af undervisningen, da samarbejdet blev skabt.

- På det tidspunkt var det nogle helt nye og anderledes udstillinger, som viste dyrene i deres oprindelige miljø, og ikke bare som udstoppede dyr på række. Målet var at skabe nye undervisningsaktiviteter for de skolebørn, der besøgte udstillingen, genkalder Poul Vestergaard.

Citat

I 1977 blev han ansat i en fast stilling og var med til at starte Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet. Hans daværende rolle minder om den undervisnings- og udviklingsansvarlige i dag.

- Det var sådan set en pionertid. Der var ikke nogen skoletjenester. Der var omvisninger, men vi ville noget andet. Vi arbejdede ud fra datidens læseplaner, fagbeskrivelser og lovgrundlag for folkeskolen som den ene del af arbejdet, og som den anden del gik vi ind i den pædagogiske debat og valgte nogle pædagogiske tilgange og metoder, som vi prioriterede, siger Poul Vestergaard.

Hermed forlod man datidens ”tankpasser-model”. I stedet for at fylde viden på eleverne, som man gjorde i omvisningen, blev der lagt vægt på elevernes forudsætninger.

- Vi gik i dialog med eleverne. Vi talte ikke om dialogbaseret undervisning på den måde, som det er begrebsliggjort i dag, men det var i virkeligheden det, vi gjorde. Vi tog elevernes forudsætninger og deres egne refleksioner med ind i billedet. Det var en anden pædagogik, og det var der, vi gik fra omvisning til undervisning, siger Poul Vestergaard.
 

En ny faglighed

Skoletjenesten udvidede antallet af samarbejdspartnere, og medarbejderstaben bestod af både læreruddannede og akademikere. Fællesnævneren var en interesse for undervisning og formidling, og fokus var pædagogisk udvikling og faglighed.

- En høj faglighed har altid været en pointe. Det har ikke kun været et spørgsmål om at arbejde eksperimenterende og prøve forskellige pædagogiske former af. Det har været en kombination. Eleverne og deres læring har været et grundlæggende fokus igennem alle årene.

Skoletjenesten fik sine første vedtægter i 1975 og blev dermed formelt grundlagt som organisation. Den præcise ramme for organisationen blev skabt over de næste fire år, hvor flere kulturinstitutioner tilsluttede sig. Blandt andet åbnede man, i samarbejde med Frederiksborg Amt, skoletjenester på Louisiana og Teknisk Museum.

teknisk museum
Undervisningsforløb med elever fra Krogårdskolen på Arken. Foto: Siri Carlslund

 

Skoletjenesten vokser

I 1990 blev Skoletjenesten adskilt fra Biologisk Samling. Skoletjenesten fik sin egen ledelse med Poul Vestergaard i spidsen og blev den egen-organisation, som vi kender i dag. Samtidig fik Skoletjenesten en udviklingsafdeling, der blandt andet kunne rådgive og vejlede omkring undervisningsmaterialer, havde en grafisk afdeling, der kunne yde layoutbistand, og tilbød markedsføring på forskellig vis.

Udviklingsafdelingen lavede nye samarbejder med kulturinstitutioner, hvor man dels var med til at rådgive om og medvirke til at udvikle undervisningsforløb, som i virkeligheden blev starten på Skoletjenesten, som vi ser det i dag, dels hjalp med produktion af materialer til de institutioner, hvor der allerede var undervisningsforløb.

Nye samarbejder kom til, og i slutningen af 1990’erne var Skoletjenesten øget med over 50 procent. Skoletjenesten oprettede nu kun samfinansierede stillinger i samarbejde med kulturinstitutioner, der fik undervisnings- og udviklingsansvarlige.

Det sikrede medejerskab og gjorde det muligt at skabe flere stillinger på museerne – blandt andet blev der oprettet stillinger på Arken, Designmuseum Danmark, Arbejdermuseet, Thorvaldsens Museum og Københavns Museum i starten af det nye årtusind.
 

Folkeskolereformen øger fokus

I 2007 fik Skoletjenesten sin egen, mindre bestyrelse, og en lille direktørkreds i forlængelse af Kommunalreformen og amternes nedlæggelse.

- Rent organisatorisk har vi i dag en mindre politisk repræsentation. Det har den fordel, at styringen er blevet klarere, vores afsæt er blevet tydeligere, og det har givet os nogle bedre værktøjer til den udvikling, vi har været igennem de senere år, siger Poul Vestergaard.

Skoletjenestens udvikling skete samtidig med at udviklingen i folkeskolen kom i fokus, og interessen for organisationens arbejdsområde er siden da vokset.

- Skoletjenesten er inden for de sidste par år blevet større, og det er blandt andet fordi, vi udvikler os i takt med de forandringer, der sker i vores landskab. Den store bevågenhed i forhold til børn og unge og deres læring har sat fornyet fokus på Skoletjenestens undervisning, siger Poul Vestergaard.

Den øgede opmærksomhed fulgte med udviklingen af en ny folkeskolereform, som trådte i kraft ved skolestart i august 2014. Reformen skulle give folkeskolen et fagligt løft. Et af reformens punkter var den åbne skole, der skal give eleverne variation i skoledagen og differentiere undervisningen. Det forpligtede skolerne til at samarbejde med lokale organisationer.

Citat

- Vi har altid arbejdet med læring uden for skolen, men indtil folkeskolereformen var det frivilligt at tage ud i de eksterne læringsmiljøer. Med reformen blev Åben Skole et lovgrundlag, og på den måde kom der mere opmærksomhed på os, forklarer Poul Vestergaard og tilføjer:

- Samtidig kører vi vores egen helt særlige indsats, hvor vi arbejder med pædagogisk udvikling for at sikre, at vi hele tiden selv er opkvalificerede til at kunne lave undervisningstilbud og samarbejder, som muliggør og forbedrer den åbne skole.
 

Landsdækkende åben skole-samarbejde

Den øgede politiske bevågenhed på undervisningsområdet førte andre udvidelsesmuligheder med sig for den voksende organisation.

Nationalt netværk af skoletjenester blevet oprettet i sommeren 2013 under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, og Skoletjenesten fik værtskabet. Det er et netværk, som har til opgave at udfolde den åbne skole i mødet mellem kulturinstitutioner, kommuner og skoler.

Endnu flere nye medarbejdere kom til i oktober 2014, da der blev oprettet en kommunikationsafdeling og en pædagogisk udviklingsafdeling, samtidig med at der blev ansat en souschef.

- Organisationen er vokset i takt med, at vi oplever nye krav og forventninger både udefra og indefra. Derfor har vi justeret organisationen på baggrund af de dialoger, der har været i medarbejdergruppen, og vi har udvidet med en styrkelse af det pædagogiske og det kommunikative område, fortæller Poul Vestergaard.

Citat

I dag består Skoletjenesten af mere end 50 medarbejdere, der holder til i Gyldenløvesgade samt på mere end 20 forskellige kulturinstitutioner. Derudover har Skoletjenesten i dag også flere tværgående samarbejder og driftsenheder, og listen bliver løbende længere.

- Det har altid været en kerne i Skoletjenestens organisation, at vi har haft et samarbejde på tværs af vores faggrænser. Det kan være fra det naturvidenskabelige over det æstetiske til det kulturhistoriske, fortæller Poul Vestergaard og tilføjer, at det tværgående også gælder geografien, som der er lagt vægt på med Nationalt netværk af skoletjenester.
 

Den blå planet
På Den Blå Planet danner elevernes observationer grundlag for undervisningens faglige begreber og metoder. Foto: Den Blå Planet

 

Udvikling af videncenter

Skoletjenesten er klar til at udvikle sig endnu mere de kommende år. Der ligger en køreplan frem til 2019, og en ny vision/mission, som giver en klar forventning om, hvor Skoletjenesten er på vej hen.

- For det første har vi gennem årene udviklet og opsamlet en stor viden og erfaring, som kan bruges som ressource i etableringen af nye skoletjenester rundt om i landet, starter Poul Vestergaard.

- Derudover forestiller jeg mig også, at vi i 2019 er mere engageret i kommunale samarbejder, hvor vi er med til at udvikle undervisningsfeltet, at finde nye former for undervisning og at dokumentere værdien af de nye former. Jeg forestiller mig at Skoletjenesten på sigt er et videncenter for eksterne læringsmiljøer, og både er en ressource for kommuner og kulturinstitutioner og for andre nationale aktører i det, vi kalder en sektor for eksterne læringsmiljøer. Og så forestiller jeg mig ikke mindst, at der om to år er et nationalt samarbejde, som er langt stærkere end i dag,” slutter Poul Vestergaard.
 

                                                                      Tidslinje

 

 

                                                                        1970:

Skoletjenesten bliver grundlagt i et samarbejde mellem Biologisk Samling/ Københavns Kommune og Zoologisk Museum, som dermed bliver den første Skoletjenesteafdeling.
 
   

                                                                      1970-1975:

Flere kulturinstitutioner tilslutter sig samarbejdet, og Zoologisk Have og Danmarks Akvarium bliver en del af Skoletjenesten. Man går i dialog med amterne i Hovedstadsområdet, og der bliver skabt et bredt økonomisk samarbejde mellem amterne på Sjælland. I denne periode tilsluttede Lejre Forsøgscenter og Nationalmuseet med Brede-udstillingerne og Danmarks oldtid sig også samarbejdet.

 

 

                                                                        1977:

                                         Vikingeskibsmuseet bliver en del af Skoletjenesten.

 

 

                                                                       1979:

Der oprettes samarbejde med Frederiksborg Amt, hvilket åbner skoletjenester på Louisiana og Teknisk Museum. Derudover har Frederiksborgmuseet, Villumsens Museum og Handels– og Søfartsmuseet også fået skoletjenester.

 

 

                                                                   1980’erne:

Skoletjenesten består nu af 10 medarbejdere og to ledere, der arbejder på at udvikle Skoletjenesten.

 

 

                                                                      1989:

Poul Vestergaard bliver konstitueret leder af Skoletjenesten og er samtidig leder af den internationale komité ICOM/ CECA.

 

 

                                                                      1990:

                     Skoletjenesten bliver egen-organisation med Poul Vestergaard som leder.

 

 

                                                                 1997-2001:

Skoletjenesten udvider med mange nye samarbejder. Blandt andet med Arken, Designmuseum Danmark, Arbejdermuseet, Thorvaldsens Museum og Københavns Museum.
 

 

                                                                      2007:

Amternes nedlæggelse betyder at Skoletjenesten får ny organisation. De økonomiske midler bliver sikret i Undervisningsministeriet, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
 

 

                                                                      2013:

                          Nationalt netværk af skoletjenester, bliver forankret i Skoletjenesten.
 

 

                                                                      2014:

Der bliver oprettet en kommunikationsafdeling, en pædagogisk udviklingsafdeling og en souschefstilling.

 

 

                                                                      2017:

Skoletjenesten har over 50 medarbejdere på mere end 20 forskellige kulturinstitutioner samt flere tværgående samarbejder.
 

 

Læs om Skoletjenestens vision og mission