Det autentiske kildemateriales potentiale i historieundervisningen

I Fælles Mål for historie identificeres ’kildearbejdet’ som ét af de tre kompetenceområder, eleverne skal arbejde med i historieundervisningen. Kildearbejdet står centralt for historiefaget, idet det ikke blot udgør et isoleret kompetenceområde, men strækker sig ud i de to øvrige kompetenceområder (Børne- og Undervisningsministeriet 2023, s. 8). Med fokus på at udvikle elevernes historiebevidsthed skal eleverne lære, hvordan kilder kan anvendes til at få viden om fortiden (Christensen et al. 2017, s. 19).  Alligevel giver mange lærere udtryk for at de er udfordret, når de skal undervise i kildearbejdet i historieundervisningen. 

Claus Haas, professor og lektor på DPU, Aarhus Universitet, afdækker i sit pædagogiske indblik om historieundervisningen, hvordan dagens elever oplever historiefaget som støvet, tungt og kedeligt, og hvordan de historiske kilder ofte opfattes uden mening og relevans for eleverne (Haas, 2022, s. 4). Denne udfordring blev ligeledes understreget under projektet ’Arkivet i den åbne skole’, hvor lærerne i en indledende workshop gav udtryk for kompleksiteten i kildearbejdet, lige fra det at finde og udvælge kilder til at formidle dem på en spændende og relevant måde. Som et resultat af dette blev kildearbejdet ifølge lærerne selv ofte reduceret til blot at involvere læsning af små oversatte tekststykker på en onlineplatform, fordi det var nemt og tilgængeligt. 

Denne artikel udforsker, hvordan arkiverne og det autentiske historiske kildemateriale, der gemmer sig i arkivets samlinger, kan styrke skolens arbejde med kilder og bidrage til en meningsfuld, relevant og levende historieundervisning.

Didaktisk autenticitet

I Esbjerg Byhistoriske Arkiv deltog  elever og lærere som led i projektet `Arkivet i den åbne skole´ i et undervisningsforløb med særligt fokus på kildearbejde. De iførte sig arkivhandsker og fordybede sig i autentiske kilder, der hverken var indscannet, oversat eller på anden måde didaktiserede. Gamle breve og erindringer, store mandtalslister, aviser med gotisk skrift, sort-hvide fotos, håndtegnede bykort og personlige skolekort fremstod som originale dokumenter i deres rå form, og eleverne kunne dufte, se og røre ved dem. 

Lars Emmerik Damgaard Knudsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, argumenterer i sin artikel `Åben skole er en pædagogisk humlebi´ for begrebet didaktisk autenticitet, hvor det-i-sig-selv-meningsbærende i ikke-didaktiserede materialer anvendes som et middel i undervisningen (Emmerik 2021, s. 78). 

Dette kom blandt andet til udtryk, da vi inviterede eleverne med ned i kælderen til en rundvisning i arkivets magasiner:

En flok elever står stille og forventningsfulde i den smalle gang i Arkivets kælder. De får besked på at tage en dyb indånding, idet vi træder ind i avismagasinet, hor vi opbevarer alle vores aviser fra byen, helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor Esbjerg blev en købstad. 'Øj, der dufter godt nok gammelt.' udbryder en elev idet vi træder ind i magasinet. 'Jeg synes lidt, det dufter som hjemme hos min oldefar.' 'Har I også en avis fra dengang, min farfar gik i skole i Esbjerg og taget faldt sammen?' Vi sporer os ind på årstal og finder en avisartikel om den forfærdelige ulykke, da taget blæste ned i skolegården i 1968.

I den almindelige undervisning støder elever ofte på en mangfoldighed af didaktiserede læremidler, og det er vigtigt, da det hjælper med at strukturere og formidle komplekst materiale. Arkivet præsenterede en anderledes tilgang til kildearbejdet, ved at præsentere eleverne for ikke-didaktiserede kilder og lade eleverne arbejde med de historiske kilder i deres oprindelige rå og uforarbejdede form. Selvom flere af lærerne forventede at: ”deres elever ville have svært ved at læse brevet eller ikke ville kunne tyde den gamle snørklede håndskrift”, viste det sig, at netop den personlige streg og ”støvet” gjorde, at eleverne pludselig kunne indleve sig og finde langt større mening. Det, de holdt i hånden, blev pludselig virkeligt for dem, og de blev samtidig opmærksomme på vigtigheden i at bevare det, da dokumentet indeholdte afgørende historiske oplysninger.

Dette skyldes ligeledes den mere konkrete forståelse, eleverne har fået for, hvad en kilde egentlig er, når de arbejder med autentiske materialer frem for didaktiserede læremidler. ”Det bliver ligesom mere ægte og virkeligt for eleverne med den rigtige vare i hænderne, og så er de pludselig med og engageret for undervisningen.”, som en lærer udtrykte det.

En sanselig tilgang til kilder

Rousseau og Comenius (Emmerik, 2019) understreger begge, at læreprocesser bør tage udgangspunkt i sanserne. I Arkivet var det netop gennem sanserne, at historierne blev levende og åbnede sig op for eleverne. Gennem elevernes oplevelser i avismagasinet udfoldede der sig en samtale om avisgenren, byen og en elevs bedstefar og oplevelser, alt imens gamle aviser blev udforsket og duftet til. Denne sanselige tilgang gjorde historien ikke blot relevant og nærværende, men også personlig og vedkommende for eleverne, hvilket viser en af styrkerne ved at bruge autentisk kildemateriale i undervisningen.

Et konkret eksempel på den sanselige tilgang finder vi, da en gruppe elever blev præsenteret for brevet fra 2. Verdenskrig, skrevet af modstandsmanden, drengen Carl Ralf Tranum, hvis skrift og håndskrevne små propagandategninger tilføjede en ekstra dimension til forståelsen af datidens kontekst:

En gruppe elever sidder med et lille sammenfoldet brev i deres hænder. På folderen kan de læse, at brevet er fundet under et renoveringsarbejde og har været gemt i mursprækkerne i fængselsgården i næsten 70 år. De folder forsigtigt brevet ud. Anna læser højt for de andre: ”Kammerat Eigil. Først vil jeg takke for cigaretten. Det var dejligt at få en smøg…”  ”Jamen, Så fandt hans ven aldrig brevet?” spørger Albert, mens Laura konstaterer, at det altså er en ægte dreng, der har skrevet brevet. ”Mon de også fandt cigaretten han skriver om?", reflekterer Anna, mens Albert udbryder: ”Se tegningerne på bagsiden!”, og de studerer alle brevets bagside, hvor Carls tegninger tydeligt afspejler hans holdninger til Hitler og krigen.

Ved brug af autentiske kilder kan undervisningen forankres i en verden uden for skolens mure på en mere aktuel og relevant måde. Historien træder ud af lærebogen eller onlineplatformen og bliver pludselig mere levende, virkelig og meningsfuld for eleverne. Det er ikke længere blot en person, vi læser om på en computer - det er historien om en virkelig dreng, der stod der i fængselsgården og gemte et brev til sin kammerat. Et brev som nu er blevet fundet, mange år efter krigen er afsluttet, og som kan være med til at fortælle os en historie. Det er lige før, at vi stadig kan dufte den cigaret, han skrev om i brevet. 

Arbejdet med hele kilden

I Arkivet oplevede vi, hvordan det at tage hvide handsker på og arbejde indgående med det autentiske materiale gav eleverne flere muligheder for at forstå historien på nye måder. Herigennem fik de mulighed for at tage hele kilden i betragtning; fra papiret den er skrevet på, til håndskriften, det den ligger i blandt og måske endda duften. 

Konkret blev eleverne blandt andet præsenteret for lokale kilder, der fortalte historien om drengen Henry, der stjal barberblade og sæbe, som han solgte til tyskerne under 2. Verdenskrig:

Iklædt arkivhandsker bladrer eleverne forsigtigt gennem de tunge og støvede mandtalslister, som afslører detaljer om Henrys første leveår i en kælder med en arbejdsløs far. Da de gransker Henrys skolekort, udbryder en elev: "Ej se, Henry har fået anmærkninger for dovenskab og for at stjæle pærer. Det er da slet ikke noget at få skæld ud over." ”Måske stjæler han, fordi han er fattig?” Flere elever sukker lettet, da en gulnet avisartikel afslører Henrys senere liv som isvaffelsælger i Canada; "Han klarede den." Eleverne arbejder koncentreret i små grupper med hver deres kilde og undervejs, som de finder informationer om Henry i deres kilder, sætter de små gule lapper op på væggen, der tilsammen danner Henrys historie. 

Elevernes deltagelse i at opbygge historien om drengen Henry gav kildearbejdet en interaktiv og sanselig karakter. De var selv med til at ”gøre” historien ved at aktivt deltage i dens konstruktion og fortolkning. Historien blev levende for eleverne, og den fremstod mere ægte. Ved at benytte autentiske kilder fik eleverne mulighed for at engagere sig mere personligt med fortiden og opbygge kritiske kompetencer som kildekritik og historisk analyse. Både lærere og elever gav udtryk for, at det særlige ved de originale kilder var, at historien ikke længere blot var noget, der var i bøgerne – men kom til live i undervisningen, gennem de autentiske kilder. 

Lærerne viste både stor forundring og begejstring over, hvor meget eleverne kunne få ud af de historiske kilder, og hvor motiverede eleverne fremstod under kildearbejdet. Det har blandt andet resulteret i, at de efter projektets afslutning bruger mere tid på at finde gode, relevante og originale kilder i deres undervisning.

Den gode kildehåndtering

Som arkiv har vi naturligvis haft vores overvejelser i forhold til, hvordan vi skal håndtere brugen af vores originale kilder. Selv med arkivhandsker og andre forholdsregler er det klart, at det slider på samlingerne, når de anvendes i undervisnings- og formidlingssammenhænge. For at sikre os kildernes overlevelse, benytter vi os derfor også af dubletter eller sørger for at indscanne skolekort som Henrys, inden det bruges i undervisningssammenhænge. Samlingerne får en langt større betydning, når de bringes i spil, frem for at være gemt væk i en kælder. En ægte original kilde formidler noget unikt og autentisk, som en kopi ikke på samme måde gør, og det er dette, vi ønsker at dele og udforske med eleverne. 

Autentiske kilder og sanselige tilgange styrker kildearbejdet i historiefaget 

I dag skal historiefaget ikke blot opdrage elever til at blive medlemmer af et fælles folk med en foruddefineret national historie. Historiefaget skal i stedet kvalificeres, så det giver mening for eleverne og bliver brugbart i deres hverdags- og samfundsliv (Haas, 2022). Her kan arkiverne spille en afgørende rolle. Ved at integrere autentiske kilder og sanselige oplevelser kan arkiverne styrke kildearbejdet i historieundervisningen, så det bliver mere konkret, håndgribeligt og meningsfuldt for eleverne, hvilket adresserer den udfordring, mange lærere står overfor i historieundervisningen.

Når eleverne træder ind i Arkivet, får de mulighed for at dufte, røre, se og opleve kilderne på en helt anderledes måde. Pludseligt bliver historiefaget og kildearbejdet ikke blot noget, vi læser om, men noget, vi aktivt deltager i. Som en lærer i projektet bl.a. udtalte: ”Man skal besøge Arkivet, fordi det er det rene guld, der er derinde. Fordi det kan være med til at inspirere og motivere på en helt anden måde. Du har meget mere, du kan gå hands-on med. For eksempel i vores forløb – vi ville ikke kunne have de samme kilder omkring besættelsestiden, som I har tilgængelige i Arkivet.”