Om Skoletjenesten
  • Vikingeskibsmuseet
    Undervisning på Vikingeskibsmuseet
    Forløbet om eksperimentalarkæologisk metode er stadig under udvikling. Se Vikingeskibsmuseets øvrige tilbud til ungdomsuddannelser her:
  • Vikingerne Kommer - Vikingeskibsmuseet
    Innovation og gymnasiereformen
    Forløbet taler ind i den nye gymnasiereform i forhold til at styrke elevernes innovative kompetencer. Det fortæller Kathrine Noes Sørensen, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet.
    ”Forløbet giver et bud på, hvordan man kan arbejde innovativt med historien på det almene gymnasium. Det handler ikke om at komme med rigtige svar på kendte spørgsmål, men om at opstille situationer der afføder nysgerrighed, undren og nye spørgsmål, og dermed åbne mulighederne for nye fortolkninger af historiske kilder og en anden måde at arbejde videnskabeligt med historien på. Innovation er at anskue de problemstillinger og svar, vi arbejder med, fra forskellige faglige perspektiver. Og det her er vores bud på at styrke elevernes innovative kompetencer.”
  • Kathrine Noes Sørensen
    Kontakt
    Vil du vide mere om Vikingeskibsmuseets undervisning, så kontakt undervisnings- og udviklingsansvarlig Kathrine Noes Sørensen på telefon eller mail:

    Tlf: 46 30 02 54

Når historien bliver fysisk

Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet samarbejder med elever fra Roskilde Gymnasium om at indsamle erfaringer til et undervisningstilbud, der rummer en eksperimenterende tilgang til hvordan vi forstår vores historie. Mødet med museets faglige personale gør historien konkret, og fokus på metoden klæder eleverne på til at tænke kritisk.
Af
Af Line Weldingh, Skoletjenesten

”Hvor får du din viden fra? Hvilke fejlkilder er der i dit arbejde?”

En gruppe elever fra 3. S på Roskilde Gymnasium er i gang med at udfritte bådebygger Ture M. Møller om hans arbejde med at rekonstruere skibe på Vikingeskibsmuseets bådeværft.

De er i gang med at afprøve undervisningstilbuddet på museumsøen en sensommerdag i september. Målet med undervisningen, som Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet udvikler i samarbejde med Roskilde Gymnasium, er, at eleverne skal sætte sig ind i museets eksperimentalarkæologiske arbejde med at rekonstruere arkæologiske skibsfund i fuld størrelse og derigennem udforske skibenes sejlegenskaber og funktion i Vikingetiden. Den viden skal eleverne tilegne sig ved at tale med museets fageksperter, der blandt andet tæller bådebyggere og en rebslager.

”Hvor arkæologerne bruger deres faglighed til at udgrave skibene, sammenligne dem med andre skibsfund og sætte dem ind i en større historisk kontekst, kan håndværkere aflæse vigtige detaljer i skibene om, hvordan de har været bygget, hvilke værktøjer og metoder der har været anvendt og hvilke ressourcer, det har krævet for at bygge dem. Museets håndværkere har en særlig funktion i undervisningen, fordi de kan vise og forklare, hvordan skibene er bygget, og hvad det har krævet af ressourcer og dygtige håndværkere, for at vikingerne kunne komme ud i verden,” siger Kathrine Noes Sørensen, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet.
 

Vikingeskibsmuseet
Karen Nordentoft og Thea Randbøll fra Roskilde Gymnasium på Vikingeskibsmuseet. Foto: Line Weldingh

Mødet med eksperten

Mødet med fageksperterne gør historien mere håndgribelig og interessant for eleverne, mener Mette Moltesen, der er historielærer på Roskilde Gymnasium.

”Det er sjovt at høre 18-19-årige piger snakke om bådebyggere med den respekt for, hvad de gør. Når de kommer ind i værkstedet og snakker med dem, der arbejder med det, bliver de fanget af noget, de ikke vidste eksisterede eller ikke vidste, kunne være interessant. Det fysiske møde med historien fascinerer mange af dem,” siger Mette Moltesen.

Det er også det fysiske og mødet med eksperten, Thea Randbøll og Karen Nordentoft fra 3. s lægger vægt på, da Skoletjenesten fanger dem under forløbet.

”Det er mere visuelt. Man kan se, hvordan de kløver træ, og følge med i processen fra en træstamme til et skib. Når man har ting i hænderne, husker man det bedre i forhold til bare at læse en kilde,” siger Thea Randbøll.

”Man reflekterer mere over tingene. Man kan spørge en, der ved noget om det i stedet for bare at læse det,” supplerer Karen Nordentoft.
 

Fokus på metoden

Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet vil med samarbejdet sætte fokus på metode, for at få eleverne til at forholde sig kritisk til det at forstå historien. I dette tilfælde skal eleverne forholde sig til den eksperimentelle tilgang til det at skabe viden om fortiden.

”Metodebevidsthed giver god mening her på museet. Vi vil gerne få eleverne til at reflektere over, at historisk viden ikke er en statisk størrelse, ” siger Kathrine Noes Sørensen.

Det fokus giver god mening for historielærer Mette Moltesen, der til foråret kommer med et nyt hold elever fra Roskilde Gymnasium.

”Historie tager udgangspunkt i kilder, og fokus på ekperimentalarkæologi og hvordan vi får viden, giver en ekstra dimension. Samtidig bliver eleverne udfordret i at tænke på en ny måde i forhold til almindelig undervisning. At stille kritiske spørgsmål til noget metodemæssigt kræver noget andet af dem. Det er virkelig vigtigt – både i forhold til skoledagen og i forhold til at stille spørgsmål til verden. ”

Roskilde Gymnasium og Vikingeskibsmuseet fortsætter samarbejdet til foråret, hvor nye klasser vil afprøve, hvordan man kan inddrage museets tværfaglige arbejdsprocesser i undervisningen.
 

Eksperimentalarkæologi
 

Vikingeskibsmuseet arbejder med eksperimentalarkæologi, en metode hvor arkæologiske fund rekonstrueres og afprøves, for at udforske de teknikker, metoder og konceptuelle forståelser, der lå bag bygningen og brugen af vikingeskibene.

Arbejdet tager udgangspunkt i idéen om, at skibene blev bygget og brugt i interaktion mellem mennesker med forskellige kompetencer, der har efterladt sig forskellige spor– både konkrete som f.eks. værktøjsspor fra bådebyggere og abstrakte - som skibets form og karakter, der blandt andet kan fortælle om skibets funktion, og ”bygherrens” ønsker.

 

Aflæsningen af et skibsfund foregår i et samarbejde mellem mennesker med vidt forskellige kompetencer, erfaringsbaggrund og indfaldsvinkler, og det er processen og de spørgsmål, den bringer frem, der har betydning for analysen.

Rekonstruktionen kan sammenlignes med en historisk fremstilling. Den repræsenterer ikke sandheden om, hvordan originalen eller virkeligheden så ud i alle detaljer, men er en katalysator for en proces, som kan få os til at se og tolke kildematerialet med nye øjne.

 

Vikingeskibsmuseet
Elever fra Roskilde Gymnasium taler med marinarkæolog Andreas Bloch. Foto: Line Weldingh