KØN

Grundloven, rager den mig?!

Læringsrollespil om køn og social klasse, demokrati, rettigheder og medborgerskab.

I dette forløb får eleverne anledning til at reflektere over demokratiets form og deres eget forhold til demokratiet i dag. Hvad skal der til, for at noget kan kaldes et demokrati? Hvem skal have stemmeret? Og kan vi egentlig tage demokratiet i sin nuværende form for givet?

Eleverne præsenteres for fordelingen af magten i demokratiets spæde start og debatter angående stemmeretten i kølvandet på indførelsen af Danmarks første grundlov. Hver enkelt elev tildeles en historisk rolle – en person, der har haft en særlig holdning til spørgsmålet om stemmeret i tiden frem mod grundlovsændringen i 1915. Hermed stifter eleverne bekendtskab med argumenterne for og imod stemmeret til forskellige grupper i samfundet.

Forløbet foregår i den stemningsfyldte byrådssal, hvor vi afslutningsvist afholder grundlovsfest med bannere og taler, som eleverne fremstiller i grupper.   

Bemærk: Forløbet egner sig bedst til en klassestørrelse på minimum 12 elever. Kommer du med færre elever end 12, foreslår vi, at du vælger et andet forløb.

Elever fremstiller banner
8. klasse fra Kragelundskolen klar til grundlovsfest i den gamle byrådssal
Foto

Anna Svenning

©

KØN

Tilmelding

Fakta

Dato og pris

Tidspunkt:
-
Varighed:
1½ time
Pris:
600 kr.
Max deltagere:
30 deltagere

Om tilbuddet

Målgruppe: Grundskolen
Klassetrin:
8., 9., 10.
Kompetenceområde:
Samfundsfag - Politik, Historie - Kildearbejde
Fag:
Historie, Samfundsfag
Læringsmål:
Historie:
- Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger
- Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
- Eleven har viden om kanonpunkter
- Eleven har viden om historiske fortællingers brug i et samtids- og fremtidsrettet perspektiv
- Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger

Samfundsfag:
- Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer
- Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet
- Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.)
- Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger
- Eleven har viden om demokrati og andre styreformer
- Eleven har viden om demokratiopfattelser
- Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx Grundloven
- Eleven har viden om politiske partier, deres grundholdninger og mærkesager

Se alle tilbud fra: