Lærling på Helsingør Skibsværft

Igennem 100 år lød værftsfløjten højt ud over Helsingør by fire gange hver dag. Undtagen om søndagen. Den kaldte folk på arbejde. Til en ofte 12 timer lang arbejdsdag. Men hvad lavede værftsarbejderne helt præcist? Hvordan var det at arbejde inde bag portene? Og hvilken betydning havde værftet for Helsingør by?

Størstedelen af de ansatte på Helsingør skibsværft var håndværkere. De var stolte af de faglige færdigheder de havde, og de produkter de leverede. Men det var også hårdt arbejde.

I løbet af to timer i de gamle værftshaller og på værkstedet på museet oplever eleverne, hvordan det var at starte som lærling på skibsværftet. De får kedeldragt på og en navnebrik, som skal stemples ind og ud i lugen, så de ikke snyder med deres arbejdstid. På fileskolen hører eleverne historier om de sjove øgenavne, arbejderne gav hinanden på værftet. De giver selv hinanden øgenavne i klassen, som de skal kaldes resten af dagen. På værkstedet skal eleverne selvfølgelig udføre et håndværksprodukt i metal. Med værktøj og autentiske teknikker fra værftstiden lærer eleverne både at skære, file, pudse, bore, præge bogstaver i metal. Det var vigtige færdigheder for såvel maskinarbejderen som smeden. Når værftsfløjten lyder, er arbejdsdagen slut, og de nykårne lærlinge får fri. Lige indtil fløjten igen lyder næste dag kl. 6.30.