"Vi skal helt tæt på nogle af tidens store udfordringer på tværs af skole og kultur"

Du har været rundt og møde Skoletjenestens samarbejdspartnere og andre aktører i hele landet. Hvad oplever du, at vi især er fælles om - og hvad kan vi rykke tættere sammen om? 

Først og fremmest vil jeg sige, at det har været meget vigtigt for mig at komme rundt i hele landet. Der er stor forskel på et kulturhistorisk museum i Nordjylland og så for eksempel Nationalmuseet eller Statens Museum for Kunst. Men samtidig ser jeg en rød tråd, der går på tværs af alle stederne, og det er evnen til at fortælle historier og til at åbne verdener og praksisser omkring kunst, kultur og natur på en nærværende og almenmenneskelig måde. Der er en fælles ambition om at skabe sanselige og undersøgende undervisningsrum, som bidrager til børn og unges udvikling og dannelse. Med det sagt tror jeg, vi kan blive endnu bedre til at styrke sammenhængskraften på tværs af hele landet og til at vidensunderbygge det særlige der kendetegner undervisning i de eksterne læringsmiljøer.

Du har også oplevet undervisning ude på kulturinstitutionerne. Hvilke særlige kvaliteter og potentialer, ser du, at eksterne læringsmiljøer rummer?

Pædagogisk-didaktisk bygger vi på en dyb og stærk tradition omkring kulturelt medborgerskab og dialogbaseret undervisning, der arbejder med flerstemmighed og nogle pædagogiske greb til at åbne et rum på kort tid, hvor børnene kommer i spil på andre måder. Genstandene og undervisernes faglige autoritet i et autentisk miljø har også slået mig som en særlig kvalitet. Det korte tidsrum er jo et vilkår, og jeg oplever at de eksterne læringsmiljøer er optaget af at undersøge, hvordan de kan bruge det vilkår optimalt – som et levende møde med børnene, der også kan få betydning tilbage på skolen. Derfor er mange også optaget af at spille sammen med lærerne og afstemme roller i den forbindelse.

Hvilke samfundsdagsordener skal Skoletjenesten være med til at undersøge og give nogle svar på? 

I det nye år præsenterer vi Skoletjenestens nye strategi. Strategien bygger videre på det fundament, vi står på i videncenteret, men den peger også ind i nogle store aktuelle samfundsdagsordener. Den første handler om deltagelsesmuligheder, og om hvordan vi skaber fællesskaber i en meget mangfoldig børnegruppe med forskellige forudsætninger for at deltage. Det er en stor opgave for skolen først og fremmest, men også noget, der optager kulturinstitutionerne, og som vi skal være klar til at imødekomme i de eksterne læringsmiljøer. 

Den anden dagsorden handler om at sikre lige adgang til kunst og kultur for alle børn og unge. Det optager mig meget, at vi som samfund gennem vores institutioner kan give nogle børn og unge adgang til museer og kunstoplevelser, som de ikke ville få gennem deres familie. Det oplever jeg, at man arbejder for i de eksterne læringsmiljøer hele vejen rundt, men jeg ser også store forskelle i vilkår fra kommune til kommune.

Den sidste dagsorden er ikke en ny ting i Skoletjenesten, men snarere en ny vinkel på vores arbejde, som handler om en meget stor samfundsopgave omkring fagfornyelse og kvalitetsprogram for folkeskolen, som på mange måder vender tilbage til en stærk didaktisk lærerfaglighed, hvor man også gerne ville frisætte lærerne i forhold til planlægning af undervisning. Jeg er interesseret i, hvordan vi som eksterne læringsmiljøer kan spille ind i den dagsorden – også på nye måder sammen med lærerne og skolerne. Her tror jeg, at vi som videncenter kan bygge bro mellem flere aktører. Dét strategiske program kalder vi Udsyn og didaktisk nytænkning.

I disse år ser vi store reformer på både museums- og uddannelsesområdet. Hvad betyder det for Skoletjenestens virke?

Jeg kommer fra professionshøjskoleverdenen og kender derfor til den gennemgribende udfordring omkring at rekruttere og fastholde lærere og at styrke lærerne i at udfolde deres faglige autoritet og didaktiske fantasi. Her tror jeg, der ligger et stort vigtigt stykke arbejde i at undersøge, hvordan vi kan stille os sammen med lærerne, både i forhold til læreruddannelser, men også i forhold til lærernes praksis. De eksterne læringsmiljøer er en stærk ressource til besøg, hvor børn og unge kommer ud og oplever kunst, kultur og natur. Men der er også en mulighed for, at vi går sammen med lærerne og får foldet fagene ud med nogle didaktiske potentialer og noget inspiration fra de eksterne læringsmiljøer. Der er virkeligt mange, der vil noget med skolen i dag, så jeg er interesseret i at finde frem til det gode samarbejde fremfor ”kun” at være en ekstern ressource.

Med museumsreformen ser museerne børn og unge meget bredere end bare undervisning eller mødet med skolen. Det er en spændende udvikling, hvor arbejdet med børn og unge bliver en tydeligere del af museernes opgave som samfundsaktør. Jeg oplever en stor udvikling på kulturinstitutionerne, hvor man vil arbejde endnu mere med nogle af tidens store tematikker, som er tværfaglige, men stadig med relevans for skolen. Det er en stor styrke. Der er brug for en brobygger i forhold til, hvad det er for en udvikling, skolerne gennemgår, og hvor de eksterne læringsmiljøer kan være en styrke ind i det. Men også i forhold til hvordan museernes kan være dannelsesinstitutioner, der kan udfordre skolen. Der tror jeg, at vi som videncenter kan være med til oversætte og bygge bro mellem de to arenaer.