Arkæologi i børnehaven

Med handsker, lup og ikke mindst stor nysgerrighed undersøger børn fra daginstitutionen Marengsen arkæologiske fund fra Københavns Museum. Museet er rykket ud med en kuffert fuld af arkæologiske fund og har til børnenes store begejstring slået sig ned på legepladsen en solfyldt fredag formiddag.

Børne-arkæologer

”Ar-kæ-o–log” klapper børnene sammen med Cecilie – underviser fra Københavns Museum. Villads er 2 år og kender ikke ordet arkæolog, men han er god til at grave, god til at finde ting og ikke mindst god til at fortælle historier. Så nu ved han godt, hvad en arkæolog er.

En arkæolog undersøger gamle ting

Villads og hans venner følger nysgerrigt med, når Cecilie midt på legepladsen åbner kufferten med de medbragte fund.  ”Jeg har fået lov til at tage nogle af de gamle ting med, som museets arkæologer har fundet her i København”, siger Cecilie imens hun pakker en gammel skosål ud.  ”Hvad tror I det her er?” siger hun og løfter skosålen op. Børnene ved godt at det er en skosål, men Cecilie vil vide mere. Hun vil også vide lidt om, hvem der har brugt skosålen, og hvordan den mon er havnet i jorden. De bliver hurtigt enige om at skosålen er lille, og derfor må have været et barns skosål. Sværere er det for børnene at vurdere om det er en pige eller dreng, der har haft den, men her hjælper Cecilie. Cecilie ved nemlig, at piger gik i spidse sko i gamle dage, og sålen er spids. ”Er det også sådan i dag, kan I også se forskel på pige- og drengesko?”, spørger Cecilie. Børnene kigger på deres egen sko; nej sådan er det ikke længere, de har alle runde snuder, så der er ikke forskel på pigers og drenges sko længere, konkluderer de små arkæologer.

En god arkæolog stiller spørgsmål

Det er ikke kun Cecilie der stiller spørgsmål. En af børnene spørger hvilken fod, sålen passer til? Sammen med Cecilie kigger de på sålen, men det er svært at se. Men igen hjælper Cecilie dem på vej, for hun ved, at I gamle dage, hvor sålen er fra, var der ikke forskel på venstre og højre sko. Det var mærkeligt, men også ret smart for så tog man aldrig skoene forkert på. De små arkæologer ved nu, at arkæologer finder ting fra gamle dage nede i jorden. Men hvordan er skosålen, nøglen, piben og de andre ting kommet ned i jorden? Det har børnene mange bud på, måske har pigen gravet skoen ned i jorden, nej det er også lidt dumt at gøre. Så måske har hun tabt skoen ned i et hul i jorden eller der er en, der har taget den og gravet den ned. Det er i hvert fald synd for pigen, at hun har mistet sin sko, bliver de enige om.

Med hvide handsker og lup

Efter børnene har set og talt om alle de fund, Cecilie havde med i kufferten, får de lov til at undersøge fundene helt tæt på. Som rigtige arkæologer får børnene hvide handsker på. Cecilie forklarer hvorfor arkæologer bruger handsker og nej det ikke for at beskytte sig selv imod Corona, det er for at beskytte fundene. Da børnene møjsommeligt har fået handskerne på, må de forsigtigt røre ved de gamle ting. Alberte lugter til potteskåret, for måske kan man stadig lugte hvad de spiste i gamle dage? Villads undersøger begejstret både kohornet og pædagogens alder med en lup, og Malte er optaget af om nøglen har samme størrelse som nøglehullet i lågen, for hvem ved måske er det Marengsens nøgle.

Skal vi lege arkæolog?

Til slut får alle børnene udleveret en lille pose, som de kan bruge til at indsamle deres egne fund i. Pædagogerne finder skovle frem, og børnene er straks i gang med at lege arkæologer i sandkassen. Sofie kommer stolt og viser mig, at hun både har fundet en flig af en skovl og et gammelt plaster, så måske er der et barn, der har skåret sig på skovlen engang i gamle dage eller i hvert fald for lidt tid siden? Villads graver og graver, men han kan ikke finde noget, siger han. For Villads vil nemlig finde det, han har set sammen med Cecilie; han vil finde nøgler, skosåler, kohorn eller piber - og dem er der ikke mange af denne formiddag i sandkassen på Marengsen.

Alle børnenavne i artiklen er opdigtede.