Om Skoletjenesten
  • Fakta: Om undersøgelsen
    Unges lyst til læring er et forskningsprojekt ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Det udkom i bogform i 2015 under titlen ”Unges motivation i udskolingen – et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og uden for skolen”.

    Undersøgelsen er lavet ved hjælp af spørgeskemaer til cirka 1000 elever fra 7.-9. klasse på 19 skoler samt individuelle interviews med 25 elever og gruppeinterview med 30 elever fra samme klassetrin.

    På baggrund af disse har forskerne udviklet fem motivationsformer:

    Vidensmotivation: Når eleven er interesseret i faget og vil vide mere.

    Mestringsmotivation: Når eleven får lyst til at lære mere i forbindelse med at han/hun oplever at kunne løse opgaverne.

    Præstationsmotivation: Når eleven får lyst til at præstere mere i forbindelse med at få ros eller højere karakterer når han/hun gør en ekstra indsats.

    Relationsmotivation: Eleven får motivation til at deltage i undervisningen i forbindelse med at han/hun føler sig set og hørt af læreren og føler sig som en del af fællesskabet i klassen.

    Involveringsmotivation: Eleven føler ejerskab og får lyst til at arbejde med stoffet i forbindelse med at han/hun er med til at bestemme emner i undervisningen.

Forskning: Undervisning i nye omgivelser motiverer elever i udskolingen

Unge i udskolingen kan være sværere at motivere i undervisningen end de yngste børn. Men museer og kulturinstitutioner har en fordel. At komme ud i nye miljøer kan være motiverende i sig selv, viser ny forskning. Tilde Juul fra Center for Ungdomsforskning giver nogle bud på, hvad undervisere i eksterne læringsmiljøer kan gøre for at motivere unge.
Af
Line Krintel Weldingh

Mange undervisere oplever, at unge i udskolingen er sværere at motivere end mindre børn. De er måske mere passive eller udfordrer læreren ved at stille spørgsmål som ”Hvorfor skal vi det?”

Manglende motivation for skolen kan skyldes mange faktorer, blandt andet at det ikke længere ses som et mål i sig selv at uddanne sig, men som et middel til at blive en del af et arbejdsmarked. Det kan fjerne glæden ved selve det at uddanne sig, og unge bliver i stedet mere opmærksomme på, om det de lærer, nu kan anvendes til noget, forklarer Tilde Juul fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

”Det er ikke noget nyt at unge kan blive trætte af skolen, men udfordringen i dag er, at hvis man er træt af at gå i skole, kan man ikke gå tidligere ud af skolen og få et job. Samtidig er der en forventning om at man ikke bare skal gennemføre skolen, man skal også være motiveret for det,” siger Tilde Juul.

 Hun er medforfatter til bogen ”Unges motivation og læring”, som blev skrevet som en optakt til et forskningsprojekt om motivation hos elever i 7. -9. klasse.

”Mange elever i grundskolens ældste klasser har opnået en folkeskolemæthed, og her har undervisere i eksterne læringsmiljøer som museer en fordel. Unge synes, det er spændende at komme ud og lære noget andet og møde nogle nye voksne. Det kan vi også se i andre undersøgelser, at det motiverer i sig selv,” siger Tilde Juul.

Undervisning på Den blå planet Skoletjenesten undervisningstilbud
Undervisning på Den Blå Planet. Foto: Rikke Maria Nielsen.

Viden og involvering øger motivation

Undersøgelsen viser, at motivation ikke er noget, den enkelte elev har mere eller mindre af. Det er noget, der opstår i et samspil mellem elev, lærer og stof.  Center for Ungdomsforskning har identificeret fem former for motivation, man som underviser kan arbejde med: Vidensmotivation, mestringsmotivation, præstationsmotivation, relationsmotivation og involveringsmotivation.

Undervisere i eksterne læringsmiljøer har især en fordel i forhold til at motivere eleverne gennem viden. Men det er vigtigt at metakommunikere med eleverne og forklare dem, hvorfor stoffet er relevant for dem, understreger Tilde Juul.

”Eleverne er optaget af verden udenfor, og her kommer de ud i nogle faglige miljøer og møder nogen, som ved noget andet. Men for at de ikke står af, er det vigtigt at koble stoffet til elevernes eget liv, og hvad det kan have af betydning for dem, siger Tilde Juul.

Involveringsmotivationen er også oplagt for undervisere i eksterne læringsmiljøer.

”Der er mulighed for mere åbne læringsforløb med kreative produkter, så man ikke kun fortæller, men eleverne er mere aktive. Udfordringen er, at eleverne kan have svært ved at få øje på læringspotentialet. Det er noget, unge har meget fokus på. De vil ikke bare spilde tiden og kan godt finde på at stille spørgsmål ved, hvad de lærer af det,” forklarer Tilde Juul.

Flygtige relationer kan også motivere

Undervisere kan også bruge præstation til at motivere gennem legende elementer som små konkurrencer, så længe de ikke bliver for vurderende.

Det kan være sværere at arbejde med relationer, da mødet med eleverne i de eksterne miljøer er kort. Men også en flygtig relation til en ny underviser kan have betydning for elevernes motivation.

”At eleverne møder voksne med en anderledes lærerrolle, end de er vant til, både nogle der er pædagogisk anderledes og har passion for et fag kan gøre, at lærerens motivation smitter af på eleverne,” siger Tilde Juul.

Endelig kan mestringsmotivationen, hvor eleverne motiveres ved at de oplever, at de kan løse opgaverne, også bringes i spil, hvis underviseren taler med elevernes lærer inden undervisningen.

”Det er vigtigt, at stoffet, man præsenterer gruppen for, ikke er for svært eller let, så det er godt at finde ud af, hvad eleverne har arbejdet med tidligere, så man hverken taler ned til eller hen over hovedet på dem,” siger Tilde Juul.

Her kan socioøkonomiske og geografiske forhold også være relevante i forhold til hvilket stof, man præsenterer en elevgruppe for. To undervisere i et eksternt læringsmiljø har for eksempel oplevet forskel på, hvad der fanger de unge i forhold til, om de kommer fra land eller by.

”Det handlede om menneskerettigheder, og her kunne bybørn i højere grad se, at det vedkom dem end børn fra landet,” fortæller Tilde Juul.

Manglende motivation er ikke lig med manglende interesse

Vigtigst er det, at man som underviser ikke lader sig slå ud, selvom en elev står med armene over kors eller stiller spørgsmålstegn ved undervisningen.

”Der foregår mange andre ting i de unges liv end skole. De er i gang med identitetsdannelse, og der er mange andre ting i spil: For eksempel hvordan de skal fremstille sig selv. Det behøver ikke handle om at de er uinteresserede i undervisningen”.