Statens Museum for Kunst 2020-21

I 2021 har Skoletjenesten SMK haft særligt fokus på undervisning i rammerne af corona, både i forhold til restriktionernes indflydelse på undervisningsforløb live på SMK og udvikling af online undervisningsformater og i forhold til, hvordan en pandemi set gennem kunsten påvirker vores måde at navigere i verden på. Derudover har kunstens sammenhæng med kolonihistorie og dekoloniale strategier været omdrejningspunkt for museets undervisningsaktiviteter i forbindelse med udstillingen ’Kirchner og Nolde. Til diskussion’ med mange interne diskussioner om den dialogiske praksis’ potentialer og udfordringer, når man arbejder med et sårbart materiale. I efteråret var et fokuspunkt kunst, aktivisme og fællesskaber i arbejdet med udstillingen ’Efter stilheden. Kunstens kvinder tager ordet’. 

At arbejde med sårbare emner – kunst og kolonihistorie 

I foråret 2021 viste SMK udstillingen ’Kirchner og Nolde. Til diskussion’ med fokus på de to tyske ekspressionistiske kunstneres virke set i relation til den tyske kolonihistorie i starten af det 20. århundrede. Hvordan påvirkede tidens koloniale magtstrukturer kunstnerens blik på ikke-europæiske kulturer? Og hvordan var kunstnerne involverede i skabelsen af stereotype forestillinger om ”den eksotiske anden” i en tysk dagligdag? En meget kompleks udstilling med følsomt materiale og mange store spørgsmål og dermed en udstilling, der også i undervisningsregi skabte udfordringer for vores undervisere. Hvordan arbejder man med materiale, der potentielt kan gøre publikum utilpasse? Hvordan skaber man rum for, at nogle deltagere i et undervisningsforløb forbliver uberørte? Hvordan undgår man at udskamme de elever, der ikke kan se problematikken i f.eks. at bruge n-ordet? Hvordan undgår man at tage de elever med anden etnisk baggrund til indtægt for en særlig position? Vores løsning var et overordnet fokus på blikket, dvs. det at vi alle møder verden med et blik defineret af mange forskellige faktorer. Derved kunne forløbene potentielt rumme forskellige positioneringer. Derudover brugte vi ekstra mange ressourcer på træning af personalet.  

Online undervisningsforløb under corona 

Da anden nedlukning lagde skolerne øde, udviklede SMK’s undervisere i samarbejde med eksterne lærere og elever en række online undervisningsforløb faciliteret af museets undervisere. Vi kørte blandt andet et forløb om Det Moderne Gennembrud og tidens kvindesyn. Fælles for de online forløb var, at eleverne på forhånd skulle finde en genstand i hjemmet knyttet til et udvalgt begreb, der passede til forløbets overordnede tematik, f.eks. selvstændighed. Alle forløb indledtes med små gruppediskussioner om det udvalgte begreb og de medbragte genstande i et forsøg på at koble hjemmet, det fysiske, det digitale og SMK/kunsten. Et andet gennemgående træk var fordybelsen i ét enkelt værk med enkelte perspektiverende værker. Vores erfaringer med de online forløb var overordnet gode trods savnet af det fysiske møde med kunsten og hinanden. For de elever, der ikke på forhånd er scenevante på et kunstmuseum, gav formatet en tryghed. De var færre elever, det var mere intimt, og de blev hørt. 

Genåbning 

Med genåbningen vendte skolerne hurtigt tilbage og var sultne. Vi blev hurtigt helt booket og har oplevet en massiv efterspørgsel på pensumrelaterede forløb, og forløb der skulle bruges til ”at ryste klassen sammen”, som flere lærere har informeret om. Vi har også oplevet, at skolerne havde økonomi til de eksterne læringsforløb, puljer var blevet søgt og SMK modtog også ekstra midler fra Åben Skole i Københavns kommune, der muliggjorde gratis besøg for mange skoler. Derfor havde vi svært ved at følge med, da SMK var underlagt ansættelsesstop, og vi var underbemandede på både undervisnings- og bookingfronten. Vi har derfor også i perioder måttet udsætte undervisningsforløb. 

Trivsel og fællesskaber

 

Vi har oplevet flere klasser, der brugte besøget på SMK som en kærkommen social begivenhed for at ryste klasserne sammen på ny. Dette har givet sig til udtryk i efterårets mange bookede forløb i særudstillingen ’Efter stilheden. Kunstens kvinder tager ordet’, en udstilling der satte fokus på den kæmpende kvinde, på aktivisme, fællesskaber, solidaritet, sociale udfordringer, etc. I undervisningsforløbene var der mange refleksioner og samtaler om kunsten i relation til den aktuelle virkelighed, og vi har oplevet et behov for at bruge kunstens rum, som et sted for disse ofte svære samtaler. Udstillingen var også omdrejningspunkt for fordybelsesforløbet ’Kom til bords!’, hvor eleverne over tre besøg skulle arrangere et middagsselskab. Eleverne skulle i mindre grupper (4-5 elever) skabe en middagssituation, der kredser om et tema, de gerne vil sætte til debat, udsmykke en dug f.eks. med statements eller andre motiver, der kobles til temaet, lave inventar til bordet (hvordan ser en tallerken, der er et symbol på ulighed eller klima f.eks. ud?) og invitere fire gæster. 

Forløbet samlede flere tematikker fra udstillingen bl.a.: 

• Fællesskaber og solidaritet 
• Det nære – middagsbordet (det private og det politiske) 
• Magt (er der et magtforhold mellem de inviterede gæster? Hvem har magten til at ændre tingene?) 
• Rummer forskellige kunstneriske udtryksformer, som installation, maleri og tegning, skulptur, noget performativt?