Immersive oplevelser i undervisningen - interview med Mads Kring

I: Hvad betyder jeres stærke fokus på æstetiske oplevelser for elever og lærere? 

MK: Et kernebegreb i al vores undervisning er immersive oplevelser, omsluttende oplevelser. Hos os er de oplevelser især stærke i kraft af vores kuppellærred, der næsten giver en VR-oplevelse med både lyd og billeder. Det, tror vi på, giver nogle kraftige æstetiske oplevelser, fordi du som publikum bliver påvirket på mange forskellige måder. På samme tid har vores fagfelt, rummet, en umiddelbar fascinationsværdi hos mange, og det er i virkeligheden det, vi skal gribe didaktisk, fordi vi får en direkte adgang til hjertet og dermed også hjernen hos dem, der skal lære noget, netop gennem fascinationen og de stærke æstetiske oplevelser.

I: Hvordan kan lærerne helt konkret gribe det?

MK: I vores didaktiske design ligger der det grundprincip, at selvom vi i sidste ende skal lære eleverne om rummet og kosmisk stråling, så er vejen derhen på sin vis underordnet for os. Det kan også være, at eleverne først lærer det, når de kommer hjem i klassen, fordi

de bliver mættet af de æstetiske oplevelser hos os.

Så håber vi, at læreren kan bruge den æstetiske

oplevelse dels som en huskekrog, men også til at lave en læringsmæssig overbygning. I vores forløb arbejder vi selvfølgelig med at supplere den æstetiske oplevelse fra kuppelsalen med fx forsøg eller andre typer af opgaver i forskellige workshops.

I: Hvor ser du de særlige æstetiske oplevelser på Planetarium? 

MK: Modsat traditionelle museer har vi ikke genstande eller samlinger, men stort set kun modeller og billeder af vores genstandsfelt. Til gengæld kan vi skabe virkeligheder, og det skal vi gøre både i vores planetarieshows, udstillinger og undervisning. På et mere lavpraktisk niveau kan det være en æstetisk oplevelse for børnene at blive taget ud af deres vante omgivelser og køre i bus til København. Så træder de ind hos os, hvor der lugter af popcorn, gangene er labyrintiske, og der er andre børn, som de ikke kender. Derefter har vi så som tidligere nævnt mulighed for at skabe de omsluttende oplevelser oppe i kuppelsalen.

I: Hvordan supplerer I skolerne?

MK: Det, jeg misunder skolerne allermest, er muligheden for at lave længerevarende forløb, især i forhold til vores område. Hvis du skal lære noget om astronomi ude i virkeligheden, så skal du kigge på himmelen over mange dage. Derfor har vi lavet en fysisk månekalender til skolerne, hvor de kan se, hvornår månen er synlig. Vores mål med kalenderen er, at de på skolerne går ud og observerer månen, dens faser og måske nogle planeter om morgenen eller eftermiddagen. Det kunne også blive til en slags lektier, som man skulle gøre sammen med sine forældre om aftenen. Der er mange lærere, der er gode til at dyrke astronomiske events rundt om i landet i forbindelse med solformørkelse eller måneformørkelser. Så derfor er vores styrke at supplere undervisningen i skolen med de stærke æstetiske oplevelser inde i vores hus.