Nye rum for dialog, dilemmaer og demokratisk dannelse

Fotocollage: Arbejdermuseet

12 tableauer over kvindeliv, 7 dilemmaer og 3 bud på historiske personer fra eleverne selv. Det er nogle af hovedingredienserne i Arbejdermuseets nye undervisningsforløb `Kvindeliv - Ud af skyggen´. Det er både arbejderkvinderne og eleverne, der skal ud af skyggen gennem forløbet, forklarer museumsinspektør, Amalie Stærke. For museet har det været afgørende at forløbet lægger op til, at eleverne får udviklet deres kritiske dannelse og historiebevidsthed, så de kan deltage som kritiske samfundsaktører og forandringsagenter, forklarer hun:

”Vi har som samfund nogle strukturer, der har sat nogle kvinder i skyggen, men det er også nogle strukturer, der fastholder elever i at møde verden med et bestemt perspektiv. I udstillingen møder elever nogle af disse strukturer, som de er indlejret i, men som de gennem en bevidsthed kan være med til at ændre. Derfor skal eleverne i undervisningsforløbet udvikle deres kritiske og analytiske perspektiver og derigennem bevæge sig op over de gældende strukturer. Vi er meget opmærksomme på, at det kan være en svær øvelse for mange, og at det derfor skal rammesættes på en tryg og inkluderende måde.”

`Bevidsthed´ vil for mange elever være et abstrakt begreb, og derfor inddrager undervisningen en scenograferet virkelighed, fx nogle fysiske arkiver, der kan konkretisere de gældende strukturer og dermed også en bevidsthed, forklarer Amalie Stærke videre.

Få kvinder i historiegrundbøgerne

Hvad betyder det helt konkret, at arbejderkvinder historisk set har befundet sig i skyggen? Forud for undervisningsforløbet gennemførte Arbejdermuseet et optællingsarbejde i et stort antal danske historiegrundbøger for udskolings- og gymnasieklasser. Optællingen viste, at kun 5 % af de navne, der er gengivet i grundbøgerne, er kvinder. Dette fravær er blevet til et omdrejningspunkt i undervisningen, fortæller Amalie Stærke:

”Vi kommer til at have et stærkt fokus på fraværet af kvinder i historieskrivningen og historiekulturen og nuancere det fravær i strukturerne ved at vise et nærvær af kvinder i de arenaer og domæner, de har bevæget sig i. Derfor møder eleverne en lang række forskellige kvinder - og kvindekampe - gennem genstande, poesi, citater og erindringer.”

Foruden arbejderkvinderne kommer eleverne også til at møde 30 såkaldte pionerspirer af forskellige køn inden for den feministiske ligestillingskamp. Her optræder bl.a. både DareGender, Dansk Mandesamfund, interseksuelle feminister, en dragtivist samt tørklædebærende feminister for at skabe en bred repræsentation, forklarer Amalie Stærke.

Trygge rum til de svære samtaler om køn og ligestilling

Forud for det nye undervisningsforløb har Arbejdermuseet gennemført et såkaldt rebelarbejde. Det er en fast metode, hvor museet afprøver og tester ideer og koncepter med brugerne. Denne gang var Arbejdermuseet særligt optaget af, hvordan de kan tale med eleverne om svære emner som kvindehistorie og ligestilling, fortæller Amalie Stærke:

”Vi lavede bl.a. en øvelse, hvor vi bad eleverne om at nævne de historiske personer, de kender, og den tavle blev fyldt med hvide heteroseksuelle ciskønnede mænd fra det globale nord. I rebelarbejdet mødte vi nogle piger, som meget gerne ville snakke om #metoo og moderne frihedskamp, men også en helt masse drenge, som var mættet af af snakke om ligestilling og på en eller anden måde følte en skam over at være dreng i verden. Drengene savnede et rum til at snakke om køn, som var trygt.”

Både den konkrete øvelse og det store fokus på at skabe trygge rum har museet taget med sig i undervisningsforløbet. De er meget bevidste om, at der i forløbet bliver snakket fra alle perspektiver og er en bred repræsentation, så både drenge og minoriserede grupper også kan spejle sig i det. Fx handler et af de dilemmaer, eleverne kommer til at møde i undervisningen, om mænd, seksualitet og (manglende) følelsessprog, fortæller Amalie Stærke.

En ny form for dilemmaer og deltagelse i undervisningen

For Arbejdermuseet markerer forløbet `Kvindeliv – Ud af skyggen´ også en ny måde at arbejde med dilemmaer i museets undervisning, fortæller Amalie Stærke:

”Modsat vores tidligere forløb kommer eleverne ikke til at tage udgangspunkt i en enkelt karakter i arbejdet med dilemmaer. De kommer i stedet til at tage udgangspunkt i et udstillingsrum eller -tableau. Her vil eleverne møde et fortidsblik med et dilemma og efterfølgende et nutidsblik, der aktualiserer den kamp, tableauet formidler, fx tjenestepigeorganisering samt au-piger og kvinders livsforhold. Man kan sige, at dilemmaerne på den måde bliver mindre generiske, men til gengæld kommer udstillingen til at tale i højere grad. I forhold til elevernes deltagelse betyder det, at de i højere grad kan gå i dialog med udstillingen i arbejdet med dilemmaerne.”

Hvem er ellers i skyggen?

Det er på flere måder de store temaer, dilemmaer og kampe, som undervisningsforløbet `Kvindeliv - Ud af skyggen´ kredser om, og derfor er det også Arbejdermuseets håb, at de vigtige samtaler om køn, seksualitet og ligestilling vil fortsætte ude på skolen og i det hele taget efter et besøg på museet. I et historiebevidsthedsperspektiv ser Amalie Stærke en særlig mulighed for at arbejde videre med skyggebegrebet:

”Eleverne kan oplagt diskutere, om der er andre grupper, der er fraværende i historien. Det kunne være funktionsnedsatte, psykisk syge eller etniske minoriteter. Vores digitale læremidler til forløbet, som er frit tilgængelige, har et fåtal af tekstkilder. Vi vil nemlig gerne forskyde forståelsen af historiefaget som et læsetungt fag og lægge op til en kritisk læsning af historiekanonen for at få andre ud af skyggen.”

Til dette arbejde er der udviklet en omfattende idebank med lærervejledninger og en lang række emneforslag og øvelser på Arbejdermuseets hjemmeside.