Om nyheden
Det motiverer elever i udskolingen
Unge i udskolingen kan være sværere at motivere end mindre børn, og det skyldes blandt andet, at de unge bliver mere opmærksomme på, om det, de lærer, kan bruges til noget. Det viser en undersøgelse fra Center fra Ungdomsforskning.
”Udskolingselever stiller sig mere kritisk over for meget af undervisningen. De spørger nogle gange: Hvad skal jeg bruge det til?,” siger Mikkel Jensen, da vi fanger ham og 7.b under forløbet ”Fra Øresund til Oceantank” på Den Blå Planet.
At blive undervist i et andet miljø med en ny lærer er i sig selv motiverende, viser forskning fra Center for Ungdomsforskning. Og det er især undervisningens kobling til den reelle verden og underviserens faglighed, som eleverne og deres lærer Mikkel Jensen fremhæver som motiverende.
”Det er et godt supplement til undervisningen i skolen, da det forekommer dem mere virkeligt og måske også mere relevant, når de kommer i kontakt med det på den her måde. Og med nogle fagpersoner, som ikke ”bare” er lærere, men arbejder med det til daglig og siger: Det er sådan her, vi gør det. I kan jo prøve at gøre det på samme måde.”
På spørgsmålet om, hvordan det motiverer at blive undervist på Den Blå Planet, svarer eleverne:
Jonathan Johansen
"Her får vi lov til at se fiskene, vi kommer ud og rører vandet, og vi har lige lavet et forsøg, hvor vi skulle måle vandet. Vi får sat nogle billeder på det, vi læser i skolen. Det minder lidt om en normal undervisning, men de er lidt mere specialiserede på emnet, fordi det er deres normale arbejde. Det betyder måske, at man lytter mere, og de har nogle bedre fagbegreber."
- Jonathan Johansen
Ingrid Maagaard Klein
”Det er spændende at prøve noget, hvor man skal lave de her forsøg og lave noget andet end i hverdagen. I skolen sidder vi meget ned og svarer på tests og laver generelle skoleting. Her er man meget udenfor, men man er også sammen på en anden måde. Vi skal lave noget helt nyt, så vi er sammen på en anden måde og arbejder sammen på en anden måde.”
- Ingrid Maagaard Klein
Hector Schausbo
”Det er en del sjovere, fordi man prøver noget nyt i stedet for at læse i en bog og skrive noter. I det forsøg, vi er i gang med nu, får vi lov til mere selv at bestemme, hvad det er, vi vil gøre. Normalt, når vi har fysik/kemi, er forsøgene meget strukturerede, så vi skal lave den samme model alle sammen.”
- Hector Schausbo
Motivation af udskolingselever
Center for Ungdomsforskning har identificeret fem former for motivation, man som
underviser kan arbejde med:
Vidensmotivation:
Eleven er interesseret i faget og vil vide mere.
Her har eksterne læringsmiljøer en fordel i
forhold til, at undervisningen foregår i et fagligt miljø, hvor underviseren har en anden viden.
Involveringsmotivation:
Eleven føler ejerskab og får lyst til at arbejde
med stoffet, i forbindelse med at han/hun er
med til at bestemme emner i undervisningen.
Mestringsmotivation:
Eleven får lyst til at lære mere, i forbindelse
med at han/hun oplever at kunne løse opgaverne.
For at bringe denne faktor i spil skal under-
viseren vide, hvad eleverne kan i forvejen.
Præstationsmotivation:
Eleven får lyst til at præstere mere i forbindelse med at få ros eller højere karakterer, når han/hun gør en ekstra indsats.
Relationsmotivation:
Eleven får motivation til at deltage i undervis-
ningen, i forbindelse med at han/hun føler sig set af læreren og føler sig som en del af fællesskabet i klassen. Mødet med en anderledes lærerrolle, der har passion for et fag, kan have betydning for elevens motivation.
Kilde: Unges motivation i udskolingen
– et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og uden for skolen.
Aalborg Universitetsforlag.
Kontakt
