Om Skoletjenesten
  • Noter fra undervisningsforløb på Københavns befæstning
    Eksempel på Meaning Mapping

Viden om elevernes udbytte

Evalueringsmetoden Personal Meaning Mapping kan medvirke til at tydeliggøre, hvad eleverne har lært efter undervisning i et eksternt læringsmiljø. Samtidig kan metoden give lærere og undervisere viden, som de kan bygge videre på i undervisningen.
Af
Line Weldingh, Skoletjenesten

Det kan være svært at finde ud af, præcist hvilket udbytte eleverne får med sig efter halvanden times undervisning på en kulturinstitution. Én måde at indfange noget af det, eleverne tager med sig fra et kort besøg i et eksternt læringsmiljø, kan være Personal Meaning Mapping (PMM) – en metode, som flere eksterne læringsmiljøer lige nu afprøver.

Map over begreber, ord og forståelser
Personal Meaning Mapping går ud på, at eleverne forud for selve undervisningen laver et ‘map’ over de begreber, ord og forståelser, de har om undervisningens tema eller begreber. Efter endt forløb skal eleverne tilføje de begreber, ord og forståelser til deres ‘map’, som de har tilegnet sig i undervisningen. Metoden er altså både med til at aktivere elevernes forforståelse i forhold til det konkrete undervisningstilbud og til at koble aktiviteter før og efter undervisningen i det eksterne læringsmiljø.
Som lærer kan man bruge viden fra mapping i det eksterne læringsmiljø til at bygge videre på elevernes viden og forståelser i den efterfølgende undervisning på skolen. Dermed kan man understøtte koblinger mellem undervisningen i det eksterne læringsmiljø og det samlede undervisningsforløb på skolen.

Viden før og efter
Metoden kan desuden bruges til at kvalificere undervisningen i de eksterne læringsmiljøer, så undervisningen i højere grad tager afsæt i den videnog de forståelser, som eleverne har, når de kommer.

Brug viden fra mapping i det eksterne læringsmoljø

”Som underviser i et eksternt læringsmiljø er det en udfordring at finde ud af, hvor de forskellige elever befinder sig i forhold til undervisningens centrale begreber og indhold, og mapping kan fortælle os noget om, hvad det er vigtigt, at vi tager højde for i selve undervisningen,” siger Louise Nordbjerg, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten Zoologisk Have.
”Vi har afprøvet PMM på en række elever, og det blev tydeligt for os, at vi ved denne metode kan anskaffe os vigtig viden om eleverne, som vi ikke ellers har adgang til,” fortæller Louise Nordbjerg og tilføjer, at metoden også kan tydeliggøre over for eleverne, hvad de ved og forstår før og efter undervisningen.

Vi kan korrigere undervejs
På Københavns Befæstning arbejder de også med Personal Meaning Mapping og har afprøvet det i forbindelse med undervisningstilbuddet ”Mission kold krig”. Før undervisningen lavede eleverne et mindmap med afsæt i begrebet ”kold krig”. Efter undervisningen fik eleverne samme papir, og med en anden farve skrev de nu de nye ord og følelser, som de associerer med begrebet ”kold krig”.
”Det har været interessant for os at se, hvordan forståelser af centrale begreber i undervisningen kan pege i helt andre retninger end det, der er tænkt, og som vi arbejder med i undervisningen. Det giver både mulighed for at korrigere elevernes forståelser og tage afsæt i, hvor de nu er,” siger Malene Skov Norup, der er undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten Københavns Befæstning. Som eksempel nævner hun, at en elev havde skrevet ”sne” og ”kulde” i forbindelse med ”kold krig”.

”Det er et input til mig som undervisningsansvarlig, der viser, at det er vigtigt, at vi bruger tid på at udfolde og arbejde forståelsesmæssigt med de centrale begreber i undervisningen,” siger Malene Skov Norup.

Fakta om metoden
Personal Meaning Mapping er en mindmap-lignende evalueringsmetode. Den belyser både elevernes eksisterende viden om emnet og deres individuelle udbytte af undervisningen. Metoden er udviklet af Falk & Dierking i 1992 og relaterer sig oprindeligt til udbytte af museumsbesøg generelt.

Noter fra undervisningsforløb på Københavns Befæstning