Rolle- og dilemmaspil - interview med Marianne Dietz

I: Din forskning handler overordnet om brugen af rollespil i historieundervisning i grundskolen. Hvilken rolle kan eksterne læringsmiljøer spille i den forbindelse?

MD: Helt overordnet kan eksterne læringsmiljøer give adgang til nogle ydre rammer for rollespil og derigennem bidrage til elevernes motivation. I de eksterne læringsmiljøer kan eleverne fysisk se nogle ydre rammer og omgivelser, som kan vække en nysgerrighed og skabe indlevelse hos dem. Min forskning viser, at jo mere hjælp eleverne kan få i forhold til, hvordan deres karakter i et spil handler og tænker, jo mere aktive og deltagende bliver de. Her har eksterne læringsmiljøer nogle særlige muligheder for at klæde eleverne på til netop dette gennem stedets viden og artefakter.

I: En af dine forskningspointer er, at rollespil så at sige kan stille eleverne lige. Hvad er det ved rollespil som pædagogisk greb eller metode, der kan gøre undervisning (mere) demokratisk?

Som en del af min forskning udvikler jeg også spil, og jeg har bevidst valgt at kalde dem for `rollespil´, fordi rollerne er helt afgørende. Mange af mine spil berør samfundsmæssige dilemmaer og rekonstruerer ofte en offentlig debat, og i den forbindelse skal eleverne kunne påtage sig en andens synspunkt og se en sag fra forskellige sider gennem rollen. I forhold til det demokratiske potentiale kan det at deltage i den slags spil også give eleverne en oplevelse med at sige noget og at blive lyttet til og derigennem føle sig væsentlige.

I: Din forskning viser også, at rollespil kan skabe indlevelse hos eleverne og motivere og røre dem. Hvad skyldes det, og hvordan kan man som underviser understøtte de elementer i sin spilbaserede undervisning?

MD: I min forskning har jeg både observeret elever, der deltog i rollespil, og elever der ikke deltog i rollespil. Her så jeg bl.a., at de elever, der spillede, blev rørt over personer og dilemmaer i fortiden, mens dem der ikke spillede, ikke blev rørt. Den første gruppe elever gav fx udtryk for en frustration på vegne af personer i fortiden, og det er min oplevelse, at den frustration kan trigge deres indlevelse. På den måde får eleverne en følelsesmæssig tilknytning til fortiden i kraft en person eller sag. 

I: Ser du på baggrund af din forskning eller erfaringer med at udvikle spil nogle særlige muligheder eller udfordringer i forhold til, at eksterne læringsmiljøer arbejder med spilbaserede undervisningsaktiviteter generelt?

MD: Som eksternt læringsmiljø bør man altid overveje, hvad det er vigtigt at eleverne får med sig fra rollespillet. Skal eleverne groft sagt være sig selv, men iført hatte, eller skal de så at sige overtage en andens bevidsthed og dermed ikke være sig selv? I den forbindelse kan det være en udfordring, at man ikke kender eleverne og deres lyst og forudsætninger for at arbejde med forskellige roller. Det er også vigtigt at huske, at der ikke er tale om en film eller et teaterstykke, så man skal som spilmester ikke være bange for at blande sig, stille spørgsmål og give råd til, hvad eleverne kan gøre i spillet.