Om nyheden

Type
Nyhed
Udgivet
Copied!

Skoletjenestens arrangementer - interview med Lise Sattrup

Af
Jakob Haahr-Pedersen
Hvorfor laver Skoletjenesten arrangementer, og hvordan kan de være med til at understøtte inspiration, netværk og faglig sparring om undervisning i eksterne læringsmiljøer? I dette mini-interview fortæller pædagogisk udviklingskonsulent i Skoletjenesten, Lise Sattrup om videncenterets forskellige arrangementer, deres formål og målgrupper.
Type
Nyhed
Udgivet
Copied!

I: Skoletjenesten formidler bl.a. sin viden om undervisning i eksterne læringsmiljøer gennem en række forskellige årlige arrangementer. Hvorfor laver Skoletjenesten arrangementer, og kan man sige noget samlet om den type arrangementer, som videncenteret tilbyder? 

LS: Helt grundlæggende laver vi arrangementer, fordi det er en måde at få delt den store mængde viden og erfaringer, vi som videncenter samler og systematiserer. I den forbindelse optræder arrangementer på lige fod med vores andre formidlingsformater. Skoletjenesten har en lang tradition for mundtlig formidling, da vi som en pædagogisk organisation har en ekspertise i undervisning. Arrangementerne giver også mulighed for netværk og faglig sparring på tværs, som ligeledes er en grundtanke i Skoletjenesten. Som videncenter formidler vi ofte nogle mere almene pointer og brede erkendelser, og på vores arrangementer får vi mulighed for sammen med deltagerne at relatere de generelle tendenser eller pointer til de enkelte eksterne læringsmiljøer.  

I: Som videncenter udvikler Skoletjenesten især praksisnær viden. Giver videncenterets arrangementer nogle særlige muligheder for at komme tæt på og arbejde med netop den praksisnære viden? 

LS: Det synes jeg bestemt, de gør. En af vores arrangementstyper er studiegrupper, og de er helt tæt på praksis, fordi studiegruppemedlemmerne besøger hinanden på skift og arbejder med elementer fra hinandens praksis, der kan inspirere på tværs. Temadage, som er anden type arrangementer, bygger mere på oplæg og fælles refleksion, og der har vi gode erfaringer med at bruge cases fra praksis for at forbinde de mere overordnede refleksioner med konkrete eksempler fra praksis. 

I: Du nævner temadage, og siden 2020 har Skoletjenesten tilbudt to typer temadage; lokale temadage, der foregår på en fysisk lokation, og nationale temadage, der foregår digitalt. Hvad er forskellene på de to typer temadage, og hvilke potentialer har de nye nationale temadage? 

LS: Forskellen er, at de nationale temadage kan rumme langt flere deltagere og nå bredere ud i landet og dermed også gå i dybden med nogle smallere tematikker og præsentere en anden type oplæg. På den måde er de et vigtigt element i vores kerneopgave som nationalt videncenter. Vi har fået gode erfaringer med at understøtte netværk og fælles refleksion gennem grupperum og andet på trods af det digitale format. Når vi fastholder de fysiske temadage, så er det for stadig at gribe deres store netværkspotentiale, og fordi det praksisnære i at komme ud på en kulturinstitution og fx opleve et undervisningsforløb kan inspirere mere end den digitale præsentation. Som nationalt videncenter afholder vi de fysiske temadage forskellige steder i landet. 

I: Er der andre af Skoletjenestens arrangementer, der har national udbredelse? 

LS: Et af vores arrangementsformater er netværksmøder for kommunernes åben skole-konsulenter i hele landet. Her er det især vores rolle at understøtte selve netværket og medlemmernes videndeling på tværs. Netværket beskæftiger sig med de kommunale rammer og strukturer for åben skole-arbejdet, og her kan vi som videncenter byde ind med vigtig viden om, hvilke strukturer og rammer, der understøtter eller udfordrer de pædagogiske aktiviteter i eksterne læringsmiljøer. Den kobling mellem indhold og strukturer kan være med til at tegne et samlet billede, som vi ved er vigtigt for det gode åben skole-arbejde. 

Måske er du også interesseret i