Historiske spejlinger styrker unge kvinders livsmod og handlekraft

Omvisninger uden for åbningstid, diskussionscirkler i udstillingsrum og slow lookings på udvalgte værker og genstande. Alle aktiviteter i Arbejdermuseets store DRØMMEFABRIKKEN-projekt for piger og unge kvinder tager udgangspunkt i museets udstilling `Kvindeliv´, der har fokus på de sidste 150 års kvindeliv og -kampe.

En af disse aktiviteter er workshoprækken Drømmekraft, og valget om at lave et workshopformat kun for piger bunder både i museets mangeårige erfaringer med at undervise i svære emner som køn og ligestilling for alle elever, men også i et specifikt ønske om at engagere sig i den aktuelle trivselsdagsorden med et feminint fortegn og på den baggrund styrke særligt unge kvinders livsmod og handlekraft, forklarer museumsinspektør Amalie Stærke, der har udviklet workshopformatet.

I workshoppen går arbejdet med at styrke livsmod og handlekraft især gennem historiske spejlinger, fortæller Amalie Stærke videre: 

”Vi kan se, at piger udmærker sig markant i trivselsstatistikkerne. I workshoppen får pigerne mulighed for at spejle sig selv i fortidens pige- og kvindeliv og forhåbentligt erfare, at deres følelser og tanker hverken er nye eller unormale. Vi oplever, at de historiske spejlinger får pigerne til at føle sig som legitime deltagere og giver dem nye perspektiver på sig selv og hinanden. Når de så at sige genopdager følelser og erfaringer, som mennesker før dem, har stået i, får de styrket deres handlekraft, fordi de ser og oplever, at ingen er eller har været perfekte.”

Køn og andre svære emner i undervisningen

Erfaringen fra Arbejdermuseets almene undervisning er, at det kan være svært for alle elever at tale om køn, ligestilling og lignende emner, og at disse samtaler er udfordrende at facilitere. Bl.a. på den baggrund valgte museet at udvikle et workshopformat, der som noget grundlæggende tilbyder en tryg og struktureret dialog om pigeliv, præstationer og perfekthedskultur. Ifølge Amalie Stærke har museet som eksternt læringsrum nogle særlige muligheder for netop at facilitere de sårbare samtaler:

”Med museumsrummenes udstillinger og vores didaktisering af dem som et `fælles tredje´ kan vi skabe et særligt rum for de sårbare samtaler, hvor det ”perfekte” ikke er til stede, og hvor eleverne ikke bliver bedømt.” 

Brevkasseindlæg og blækspruttepiger

Foruden dialog og spejlinger som gennemgående elementer består den to timer lange workshop af en række kreative og undersøgende aktiviteter med afsæt i udstillingen. De deltagende piger skal bl.a. undersøge udvalgte indlæg fra historiske kvindebrevkasser, lave slow looking på en fortolkning af landets første kvindefane og udfylde en såkaldt `blækspruttekvinde´, der oprindeligt er udviklet i 1972, med de livsarenaer, de føler de skal præstere på i 2024. Pigerne tegner de samme livsarenaer på deres blækspruttepiger, fortæller Amalie Stærke, og noget af det der går igen er sundhed, fællesskaber, sociale medier og gode karakterer.

Rundkreds, dilemmaer og kreative tilgange 

Hvordan skaber man helt konkret historiske spejlinger på tværs af tid i en workshop for børn og unge eller i anden undervisning? For Arbejdermuseet blev svaret forskellige kreative tilgange, dilemmaarbejde og `rundkredsen´ som et faciliterende og dialogisk princip. 

Håbet er, at de kulturhistoriske spejlinger kan give de deltagende piger nye perspektiver på sig selv og hinanden og på den baggrund styrke deres livsmod, handlekraft og oplevelse af at de er gode nok, præcis, som de er, forklarer Amalie Stærke:

”Gennem de kulturhistoriske spejlinger vil vi vise de deltagende piger, at fx ensomhed og anderledeshed er helt naturlige og universelle følelser, som de kan snakke sammen om og handle på. Vi oplever, at spejlingerne åbner vinduer, så eleverne kan forstå både hinanden og tidligere generationer - også selvom de ikke deler spejlinger.”