Om nyheden

Type

Nyhed

Udgivet

3. maj 2022

Nære naturoplevelser på Nørrebro

Skoletjenesten

Kan man give små børn i dagtilbud naturoplevelser i et bymiljø, og hvordan sikrer man som eksternt læringsmiljø, at det naturfaglige arbejde bliver en del af den pædagogiske hverdag for både børn og voksne? De spørgsmål har Naturcenter Amager Strand undersøgt gennem udviklingsprojektet `Naturcenteret i børnehaven´, der gennemføres i en version 2.0 fra 2022-24.

Type

Nyhed

Udgivet

3. maj 2022

Undersøgelser i Naturcenteret i børnehaven

For mange daginstitutioner kan det være udfordrende at besøge naturcentre og andre eksterne læringsmiljøer i en travl hverdag. Den problemstilling blev en del af afsættet for udviklingsprojektet Naturcenteret i børnehaven, hvor to naturvejledere fra Skoletjenesten Naturcenter Amagerstrand siden 2020 har besøgt ca. 80 daginstitutioner i bydelen Nørrebro/Bispebjerg og lavet sciencepædagogiske aktiviteter sammen med børn og pædagoger.

Nære naturoplevelser på stenbroen

Naturcenter Amager Strand arbejder med udgangspunkt i strandens natur, og arbejdet med små dyr, sten og strandplanter lader sig umiddelbart ikke overføre en-til-en i et bymiljø. I følge Louise Andreasen, som er en af projektets to naturvejledere, blev løsningen på den udfordring at lade projektets aktiviteter kredse om naturfænomener i børnenes nærområde og at tage afsæt i børnenes nysgerrighed og egne interesser:

Tanken om at rykke ud med det store krabbeshow til børnene gav ikke mening, men ved at arbejde med sciencepædagogikken kan vi gøre begrebet natur bredere ved også at omhandle naturfænomener. På samme tid kan vi tage udgangspunkt i børnenes egen nysgerrighed og interesser gennem fælles undersøgende lege. Inspireret af den måde, vi formidler på stranden, vil vi gerne give børnene oplevelser med den natur, der er lige omkring dem hver dag.

Louise Andreasen

Undervisnings- og udviklingsmedarbejder, Naturcenter Amager Strand

Derfor er det også et vigtigt princip i projektet kun at bruge materialer og udstyr, som børnehaven allerede har, eller som de kan skaffe i det lokale supermarked. Især af praktiske årsager, men også for at vise pædagogerne det overskuelige i scienceaktiviteterne. De to naturvejledere kan godt finde på at tage fx en fuglevinge med fra naturcenteret, men den bliver aldrig et bærende element i de undersøgende lege.

Forankring med pædagogerne i centrum

For at sikre projektets forankring er et andet vigtigt princip at skifte perspektiv fra børnene i centrum til pædagogerne i centrum, hvilket kan være nyt og udfordrende for mange institutioner. I den forbindelse bliver kommunikationen med pædagogerne gennem hele forløbet afgørende, forklarer Louise Andreasen.

Den tætte kommunikation starter på et formøde, hvor pædagogerne vælger, hvilket fokus de ønsker at arbejde med inden for sciencepædagogikken, og pædagogerne og naturvejlederen beslutter i fællesskab hvilket emne, de vil undersøge sammen med børnene. Det er vigtigt, at pædagogerne på formødet får formuleret deres eget formål med forløbet, som passer til vilkår og betingelser i deres daginstitution, og at det valgte emne tager udgangspunkt i både pædagogernes og børnegruppens interesser.

Den ”lokale” tilpasning er ifølge Louise Andreasen afgørende for forløbets relevans både for børnene og pædagogerne:

Betingelserne i institutionen stiller sunde krav til de metoder og legende undersøgelser, vi laver sammen med pædagogerne. Det skal kunne fungere i deres hverdag og være spændende nok til, at børnene har lyst til at lave det, selvom de er på legepladsen sammen med en hel flok andre børn. Vi får også meget positiv feedback fra pædagogerne om, at det netop er det, der er styrken ved forløbet. At den inspiration, vi kommer med, allerede passer til deres egen børnegruppe og fysiske rammer, fremfor de har været på kursus ude i byen, hvor de selv skal oversætte inspirationen til egen praksis.