Om Skoletjenesten
  • Danmarks Radio: Alle tiders historie
    I programmet ”Alle tiders historie - Krigen popper op” på P1 fortæller gymnasieelever om deres møde med krigen og om at skabe deres eget værk.

Eleverne får en stemme i historien

Et aktuelt og involverende undervisningsforløb har sat krig og krigshistorie til debat blandt elever landet over. Mere end 100 klasser har indtil videre deltaget i POP-UP 1864, hvor de fortolker fortiden gennem egne værker. Mette Liv Skovgaard fra Skoletjenesten Nationalmuseet fortæller, hvad der sker, når eleverne selv bliver historieformidlere, og hvordan nye partnerskaber har inspireret til at nytænke museumsundervisningen.
Af
Siska Rohr Harrebye, kommunikationsansvarlig i Skoletjenesten

Et maleri af en soldat med flammende øjne, en sampling af preussisk valdhorn med moderne elektronisk musik og et akvarium med plastiksoldater, der kæmper et umuligt slag i vandmasserne. Det er nogle af de værker, som gymnasie- og folkeskoleelever har produceret i undervisningsforløbet POP-UP 1864, der i hele 2014 har sat gang i debatten om en krig, der sluttede for 150 år siden men stadig er til debat. Det har resulteret i en særudstilling på Tøjhusmuseet, hvor skoler har udstillet hele året, 13 udstillinger på museer over alt i landet samt produktion af mere end 500 digitale værker.

Fortolker krig gennem kunst

For Mette Liv Skovgaard, undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten Nationalmuseet og projektleder på POP-UP 1864, er det netop elevernes egne fortolkninger af krigen, som er kernen i undervisningsforløbet:

”På museet skaber vi en ramme om fortællingen om 1864 med den viden og de samlinger vi har, men det er eleverne selv, der fortæller og fortolker historien gennem de værker, de producerer. De har udtrykt sig meget forskelligt, lige fra malerier, digte, essays, kollager og poesi til dans, film og sanseinstallationer. Det har været meget vigtigt for os, at elevernes produktioner også blev udstillet på museet, så de får en reel stemme i historieformidlingen, og det er også noget af det, vi kan se har motiveret eleverne til at arbejde intenst med værkerne.”

Eleverne arbejder innovativt

En vigtig pointe i projektet har været at vise eleverne, at historie ikke kun er noget, historiefagfolk skriver om, men at børn og unge selv kan være med til at forme historien ved at forholde sig aktivt til begivenhederne og skabe deres egen fortolkninger for eksempel via kunsten. Og Mette Liv Skovgaard er både rørt og overrasket over, hvor seriøst eleverne har taget det: 

”De har levet sig dybt ind i krigen, og deres værker viser både følelser og en stærk identifikation. Hvert et værk er udtryk for elevens egen fortolkning af krigen, fx har en gruppe elever fortolket krigen som en fodboldkamp, og en anden gruppe producerede et krigs-akvarium, der var udtryk for den druknede nationalfølelse. De har arbejdet innovativt med værkprocessen, og det har givet anledning til refleksioner undervejs på en helt anden måde, end et traditionelt undervisningsforløb om 1864 ville kunne.”

Museet giver eleverne en stemme

Mette Liv Skovgaard mener, at skolernes tilslutning til projektet kan skyldes en blanding af den aktualitet og eksponering som jubilæumsåret 1864 har haft, men også at krig som emne er så følelsesladet, at alle kan relatere til det. Samtidig bliver børn og voksne nødt til at forholde sig til krig både via medierne og ofte også i kraft af en personlig historie.

”Danmark har en aktivistisk udenrigspolitik, og det er vigtigt, at vi som skoletjeneste på museet er med til at klæde vores børn og unge på til at forholde sig til krig og have et sprog til at udtrykke sig med. Vi møder både veteranbørn, og børn, som er glødende imod krig. Vi siger ikke, hvilken stilling de skal tage, men vi kan give dem nogle ord og et rum til at tale om krig og derved kvalificere deres egen holdning. På den måde støtter museet deres stemme i historien – og i samfundsdebatten”, forklarer Mette Liv Skovgaard.

Partnerskaber på skolernes præmisser

POP-UP 1864 er udviklet i tæt samarbejde med 21 klasser fra 11 partnerskoler over hele landet for at sikre en tæt sammenhæng mellem undervisningen på museet og forløbet i skolen. Men det har krævet en indsats at få partnerskaberne op at køre:

”Det har været et stort benarbejde at tage kontakt, holde møder og insistere på at udvikle konceptet sammen. Lærerne er travle, men vi har været stædige med at få samarbejder i hus. Partnerskaberne har nemlig været afgørende for at forstå lærernes behov og møde dem, hvor de er”, forklarer Mette Liv Skovgaard og fortsætter:

”Det har været en succes, at vi som museum er gået 100% ind på skolernes præmisser og har mødt deres behov. Det kræver, at skolerne investerer tid i det, men til gengæld får de et forløb, som er relevant og spiller målrettet ind i deres læringsplaner. Vi leverer ikke en hyldevare, men skræddersyer i tæt dialog med skolen et forløb, som rammer både læringsmål og den nye Åben Skole-forpligtelse”.

Samarbejde styrker undervisningen

Samarbejde har ifølge Mette Liv Skovgaard været et nøgleord i projektet, som er udviklet i tæt kontakt med skoler, gymnasier, lærere, elever, kollegaer på andre museer og kunstnere. Et eksempel er samarbejdet med Arken, der har givet en særlig værdi i projektet:

”Skoletjenesten prioriterer samarbejde og videndeling højt, og det har været utrolig givende at arbejde så tæt sammen med en undervisningsafdeling på et kunstmuseum. De æstetiske læreprocesser har kunnet åbne op for de unges stemmer i debatten om krig, og vi har med Skoletjenesten Arkens kunstpædagogiske ekspertise sammen fået skabt nogle unikke rum, hvor eleverne kan udfolde sig”.

Museumsundervisningen blev national

Da der kom så godt hul igennem til skolerne besluttede styregruppen i POP-UP 1864, at projektet skulle gøres nationalt. Det resulterede i 13 landsdækkende pop-up udstillinger, blandt andet på Sønderborg Slot, Struer Museum og Industrimuseet i Horsens. Nationalmuseet har en forpligtelse som kulturhistorisk hovedmuseum for hele landet, og Skoletjenesten ville gerne støtte op om at nå ud til de dele af landet, som ikke kunne komme til os, fortæller Mette Liv Skovgaard.

”Især logistikken i udstillingerne var en udfordring for skolerne, så vi pakkede bilen med elevernes værker og hjalp dem til at udstille på museer rundt i landet. Eksempelvis var Københavns Åbne Gymnasium udstillet helt ovre på Flyvestation Karup, mens Aabenraa Statsskole fik kørt deres værker til Historiecenter Dybbøl Banke. Det skabte en god lokal sammenhængskraft.”

Folkeskolereformen udfoldes i Skoletjenesten

Målet med POP-UP 1864 har været at give børn og unge en stemme i debatten om krig og få flyttet fokus fra traditionel undervisning til aktiviteter, der understøtter elevernes læring om historiebevidsthed og demokratisk dannelse. Projektet har givet Skoletjenesten Nationalmuseet vigtige erfaringer med nationale partnerskaber, som kan bruges fremover i forhold til folkeskolereformens Åben Skole-element.

”Vi har gjort elevernes udsagn om krig synlige i landskabet og har sat museumsundervisning på dagsorden blandt andet via god lokal pressedækning samt artikler i fagtidsskifter og en udsendelse på P1. Det er glædeligt i en tid, hvor vi med reformen nu får mulighed for i endnu højere grad for at inddrage museer og andre kulturinstitutioner i børn og unges læring” slutter Mette Liv Skovgaard.